2025-07-21 07:00:00

Poulsen pegede på Wahlstedt: Pisseærgerligt

Jakob Poulsen har haft svært ved at vælge, hvem der skulle starte i målet i åbningskampen. Det blev Leopold Wahlstedt, som lavede en stor fejl, der kostede point.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

SØN

1 - 1

AGF

1'
01
Tobias Bech
Mål
53'
11
Olti Hyseni
Mål

Leopold Wahlstedt fik en uheldig hovedrolle søndag i AGF's udekamp mod Sønderjyske Fodbold.

Efter 54 minutter modtog han bolden fra sin medspiller foran sit eget mål. Han havde egentlig øje for Olti Hyseni, der sprintede i mod ham, men alligevel agerede målmanden for sent.

Han ledte efter en ny AGF-spiller, der kunne modtage den, men forsøgte til sidst at sparke bolden væk, da Hyseni kom tættere på. Han fik sparket kuglen op på Hysenis ben, hvilket sendte bolden i mål og Sydbank Park i ekstase.

At det var det, der skulle blive udligningen, irriterede Jakob Poulsen efter kampen

- Det er selvfølgelig pisseærgerligt ikke mindst for Leo selv. Det er sådan, det er i fodbold - når man er målmand, når man laver fejl, så har det det med at koste, siger Jakob Poulsen til Bold og den øvrige presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Poulsen pegede på Wahlstedt: Pisseærgerligt
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

I seneste sæson stod Jesper Hansen de fleste kampe, men det var den svenske målmand, som var foretrukket til første kamp i sæsonen.

Men det har i den grad ikke været let at vælge mellem de to målmænd, som har vist sig godt frem i de første 3 uger, hvor Jakob Poulsen har stået i spidsen for 'de hviie'. 

- Ligesom på alle andre positioner er der hård kamp om pladsen imellem stængerne. Ingen tvivl om det. Jeg synes, at Leopold har haft en god opstart, og det har Jesper Hansen også. Så det var faktisk et svært valg. 

- Men jeg synes, at Leo har vist også noget af det, han fik vist i dag (søndag, red.), i en stor del af kampen. Altså enorm stærk i sine redninger inde på stregen. Også den en mod en, han napper, er meget, meget høj klasse. 

Sønderjyske Fodbold og AGF endte med at dele i porten, da de spillede 1-1.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

SØN

1 - 1

AGF

1'
01
Tobias Bech
Mål
53'
11
Olti Hyseni
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce