Parken Sport & Entertainment meddelte tirsdag, at administrerende direktør Anders Hørsholt stopper i klubben med øjeblikkelig virkning og i stedet erstattes af Jan Harrits.
PS&E's bestyrelsesformand Bo Rygaard understreger, at der ikke er noget dramatisk over afskeden med Hørsholt, men at timingen i forhold til ansættelsen af den nye kommercielle direktør Katja Moesgaard, som tiltræder i klubben den 1. februar, var den rigtige.
- Der er ingen dramatik i Anders’ afsked. Det er en velovervejet ting, og jeg har brugt en del tid sammen med Anders på, hvordan den bedste vej frem var for selskabet, siger Rygaard ifølge Information.
- Afskeden kommer nu, hvor en ny direktør kommer ind i selskabet, så det er et naturligt tidspunkt at lave skiftet på.
Rygaard siger videre, at der ikke er lagt op til at beholde Anders Hørsholt i virksomheden i en anden funktion.


FC København
3F Superliga































