


Christophe Galtier og Kylian Mbappé kom i strid modvind efter et pressemøde mandag.
Her blev PSG-stjernerne nemlig spurgt ind til, hvorfor de havde valgt at flyve med privatfly til lørdagens udebanekamp mod Nantes, når en togløsning blot ville tage to til tre timer.
Kritikken gik naturligvis på, at togløsningen ville være langt mere klimavenlig end at tage et privatfly.
Mbappé brød ud i latter kort efter spørgsmålet, og Galtier tog ordet og leverede en dårlig joke om, at PSG var i gang med at undersøge muligheden for at benytte en landsejler til holdet kommende udebanekampe.
PSG-trænerens joke blev mødt af hård kritik fra nær og fjern. Det kan du læse meget mere om her.
Efter tirsdagens 2-1-sejr over Juventus forklarede Galtier dog, at han fortrød sin joke.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skete i et interview med Canal+.
- Jeg fortryder det. Det er umuligt at lave sjov nu om dage. Det var en joke på det forkerte tidspunkt, men tro mig. Vi er ekstremt bekymrede omkring planetens problemer, og jeg udmærket klar over det ansvar, vi har, sagde han.
- Jeg har kunne læse mig til, at folk tror vi lever i en boble - det passer ikke. Joken var dårlig, men jeg synes ikke, at det skal laves til en decideret skandale.
- Mine spillere bekymrer sig omkring klimaet, og det samme gælder for klubben. Vi tog bussen, da vi mødte Lille. Jeg fortryder min kommentar, men jeg synes, at det er svært at lave lidt sjov med tingene i Frankrig, understregede Galtier.
PSG spiller igen på lørdag, hvor klubben tager imod Brest hjemme på Parc des Princes.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
PSG
Champions League



































