Leicester -Puel: Vi skal have syvendepladsen
2018-04-13 16:32:39
Foto: Getty Images

Puel: Vi skal have syvendepladsen

Leicester-bossen, Claude Puel, vil slutte Premier League af med maner. Franskmanden meddeler nu, at klubbens målsætning for resten af sæsonen er en syvendeplads, som kan ende med at give en Europa League-billet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Leicester har i et stykke tid befundet sig i ingenmandsland i den engelske Premier League, hvor hverken nedrykning eller en topplacring har været aktuelt.

Nu lyder målsætningen fra træner Claude Puel, at holdet skal sikre sig en syvendeplads. Denne placering giver nemlig adgang til europæisk fodbold i næste sæson, såfremt Southampton ikke vinder FA-cuppen.

- Vi har forbedret os meget, siden jeg er kommet til, og vi spiller mere som et kollektiv. Det har vi vist i mange kampe efterhånden, siger Leicester-træner Claude Puel på pressemødet forud for weekendens kamp mod Burnley ifølge Sky Sports.

- Vi er ambitiøse, og vi vil sætte alt ind for at slutte sæsonen med maner. Det var en stor skuffelse at tabe mod Newcastle.

Det er netop lørdagens modstander fra Burnley, som indtager syvendepladsen i skrivende stund. 

Puel fokuserer dog ikke kun på sekspointskampen mod Sean Dyche og co.

- De næste to kampe bliver afgørende for mig. De viser, om det fortsat er muligt at opnå målet eller ej. Det bliver en god udfordring.

Burnley har inden lørdagens kamp seks point ned til Claude Puel og Leicester.

Kampen bliver spillet på Turf Moor og fløjtes i gang klokken 16.00.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce