La Liga -Puyol afviser tilbud om at blive direktør i Barca
2019-09-25 21:34:50
Foto: Getty Images

Puyol afviser tilbud om at blive direktør i Barca

Carles Puyol oplyser onsdag, at han har takket nej til et tilbud om at blive sportsdirektør i Barcelona. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Barcelona kommer ikke til at få glæden af klubbens legende Carles Puyol i en rolle som sportsdirektør.

Det oplyser Puyol selv på sin Twitter-profil onsdag aften, efter han tidligere har været sat i forbindelse med stillingen.

Puyol har nemlig takket nej til Barcelonas tilbud, da Puyol ikke har tid til at hellige sig jobbet helt, skriver han på Twitter fordelt over tre opslag:

- I de seneste uger har der været forskellige historier om min mulige stilling som sportsdirektør i FC Barcelona. Derfor føler jeg mig forpligtet til at kommunikere med hele Culé-familien.

- Jeg har efter mange overvejelser besluttet ikke at acceptere klubbens tilbud. Det har ikke været en nem beslutning, da jeg altid har sagt, jeg gerne vil vende tilbage til det, som jeg betragter som mit hjem.

- Men flere personlige projekter, som jeg har gang i, forhindrer mig i at give den ekslusive dedikation, som stillingen fortjener.

- Jeg vil gerne takke klubben for den tillid, som den viser mig ved at tilbyde mig denne stilling med så meget ansvar.

Carles Puyol har efter karrieren blandt andet været assistent for Barcelonas tidligere sportsdirektør Andoni Zubizarreta, men sagde siden op, da Zubizarreta blev fyret.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce