Queens Park Rangers og Crawley er blevet sagsøgt af Amrit Bansal-McNulty, som har en fortid i begge klubber.
Den 25-årige nordirer med indiske rødder mener, at begge klubber fejlede i at beskytte ham mod racistisk ytringer fra Crawleys manager John Yems.
66-årige Yems blev i 2023 idømt en hård straf, da han blev fundet skyldig i 11 sigtelser for racistiske ytringer. Det affødte tre års karantæne, som netop er overstået.
Det var, da Bansal-McNulty spillede under Yems i Crawley i 2021/22-sæsonen, at spilleren blev udsat for gentagne racistiske ytringer.
Som følge deraf led han ifølge søgsmålet overlast i en sådan grad, at det har destrueret hans karriere, og han nu spiller i den ottendebedste række Isthmian League North Division for Waltham Abbey.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er tabet af arbejdsfortjeneste, som Bansal-McNulty søger at få dækket. Nettofortjenesten er opgjort til 52,5 millioner kroner (£6,1 millioner), hvorfor det samlede beløb søgt er 95 millioner kroner (£11,1 millioner)
Afhørte i sagen omfatter QPR's tekniske direktører Les Ferdinand og Chris Ramsey, samt den tidligere manager for klubben Mark Warburton.
En stor del af Bansal-McNultys sag centrerer sig om en telefonsamtale, han havde med Ramsey, da anklagerne mod Yems kom frem i april 2022.
Han hævder at have ringet til Ramsey for at klage over Yems’ “racistiske jargon” og blev skuffet over Ramseys reaktion.
Han påstår, at den daværende sportsdirektør i QPR fortalte ham, at den slags sprogbrug var almindelig i de lavere divisioner, og antydede, at han måtte lære at håndtere det.


Crawley
Queens Park Rangers

































