Raheem Sterling fik i slutningen af januar ophævet sin kontrakt i Chelsea og har siden været på jagt efter en ny arbejdsgiver.
Det er dog ikke længere tilfældet.
Torsdag aften oplyser Feyenoord således på sin hjemmeside, at man har skrevet kontrakt med den 31-årige englænder, som er blevet udstyret med en aftale frem til sommer.
Dermed skal den tidligere stjernespiller for første gang prøve sig af uden for Englands grænser.
Cheftræner Robin van Persie glæder sig over, at Feyenoord har formået af lokke en spiller af Sterlings kaliber til Æresdivisionen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er naturligvis en fantastisk bedrift, at vi har formået at overbevise en spiller af Raheems kaliber om at skrive under hos os.
- Hans fodbold-CV taler for sig selv: Han er en spiller, hvis kvaliteter uden tvivl kan ændre udfaldet af en kamp, og jeg er overbevist om, at han bliver en værdifuld tilføjelse til holdet, når vi arbejder mod at nå vores mål i anden halvdel af sæsonen, siger han.
Raheem Sterling har slet ikke været i aktion i denne sæson.
Tidligere har han tørnet ud for storklubber som Liverpool, Manchester City og Arsenal.
Desuden står han noteret for 82 optrædener på det engelske landshold med 20 mål til følge.

Feyenoord
Æresdivisionen

































