Randers FC har skrevet kontrakt med den finske midtbanespiller Joni Kauko, som kommer til klubben efter i sidste sæson at have begået sig i Energie Cottbus i den tredjebedste tyske række.
- Vi har ledt efter en spiller, der på den centrale midtbane kan give spillet nogle andre dimensioner end dem, vi allerede har i truppen, siger Randers-sportschef Ole Nielsen i en pressemeddelelse.
- I Joni Kauko får vi en fysisk stærk og hårdtarbejdende spiller, der også kan bidrage ved standardsituationer i begge ender af banen. Derudover er han også ganske god på bolden, så han skal nok blive spændende at følge i den lyseblå trøje, siger sportschefen.
Joni Kauko, som har seks finske landsholdskampe på cv'et, har skrevet under på en toårig kontrakt med randrusianerne.



Cottbus
Randers FC
3F Superliga































