International -Randers-keeper er tæt på Qarabag
2018-07-03 14:27:45
Foto: Getty Images

Randers-keeper er tæt på Qarabag

Randers FC's islandske keeper Hannes Halldorsson er tæt på Qarabag, skriver islandske Fotbolti. Sportsdirektør Søren Pedersen bekræfter, at en afklaring er tæt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

34-årige Hannes Halldorsson spillede fuld tid for Island ved VM i Rusland, men efter islændingenes exit er keeperen nu tæt på et klubskifte.

Islandske Fotbolti skriver tirsdag, at Halldorssons agent bekræfter, at målmanden er til lægetjek hos Qarabag, der for tiden er på træningslejr i Østrig.

Randers FC's sportsdirektør Søren Pedersen vil ikke direkte bekræfte den historie over for bold.dk.

- Men jeg forventer, der er en afklaring på Hannes' fremtid i løbet af et par dage, siger Pedersen og bekræfter, at Halldorsson sammen med sin agent har fået lov at snakke med bejlere.

Qarabag vandt i sidste sæson sit femte mesterskab i træk og spiller i næste uge mod Olimpia fra Slovenien i Champions League-kvalen.

mikael@bold.dk

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce