Der var masser af chancer, da Viborg FF tog imod Randers FC i 3F Superligaens 27. runde. Det var en kamp mellem de to hold, der har været bedst i nedrykningsspillet, og de ligger begge med et fint hul ned til nedrykningsstregen.
Randers har efter søndagens kamp hele ti point ned til Vejle Boldklub på den næstsidste plads med fem kampe igen. Alligevel er det dem og de andre bundhold, Randers-træner, Rasmus Bertelsen, er fokuseret på.
- Jeg er så tør jo, at jeg stadigvæk tæller point ned til 11. pladsen
- Hvis det snart er ude af spil, og vi ikke behøves at kigge derned, så vil vi gerne være med til at lave et angreb på den syvendeplads, fortæller han efter kampen til Bold.
Randers står noteret for tre sejre og to uafgjorte kampe i nedrykningsspillet, og der har generelt været rigtig positive takter omkring holdet fra Kronjylland i foråret. Derfor virker det også en smule ydmygt ikke at sigte højere.
- Jeg har respekt for at vi lige skal væk fra de sidste to klubber.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Forhåbentlig kan vi give syvendepladsen et skud, det vil jeg gerne være med til.
På trods af tilbageholdenheden ser Rasmus Bertelsen, at syvendepladsen kommer nærmere i kraft af de mange sejre. Og selvfølgelig går de også efter den, når de satser på at vinde alle kampe.
- Vi spiller for at vinde. Så på den måde synes jeg da, at vi angriber det.
I søndagens kamp kunne Randers dog ikke komme afgørende fri fra Viborg, der ligger á point i toppen af nedrykningsspillet. Kampen endte 0-0, som dog var et fortjent resultat ifølge Randers-træneren.
- Vi har lige det der uheld med offsideguderne til ikke at få det mål, der for alvor kan få os flyvende.
- Set over hele kampen, er der jo ikke noget at sige til, at den ender uafgjort, men det er lidt mærkeligt, at det er 0-0.
Jagten på at undgå nedrykning eller at opnå syvendepladsen fortsætter i næste uge, hvor Randers skal en tur til Lyngby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga



























