2025-10-05 15:55:17

Randers vandt efter to gyldne minutter

Randers slog søndag Viborg hjemme med 2-1 i 3F Superligaen. Værterne scorede undervejs to mål på to minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

RAN

2 - 1

VFF

13'
10
Nikolas Dyhr
Mål
15'
20
Mohamed Touré
Mål
26'
21
Tim Freriks
Mål

Søndag fik Randers FC hjemme på Cepheus Park besøg af Viborg i 3F Superligaen.

Hjemmeholdet lagde bedst fra land i opgøret, og Mohamed Toure var tæt på at gøre det til 1-0 efter blot seks minutter, da han opsnappede en fejlaflevering fra Viborg-bagkæden, men Lucas Lund agerede sikker sidste skanse og redede australierens afslutning.

Kort efter lykkedes det for Randers at bringe sig foran.

Mohamed Toure modtog bolden i højre side. Australieren satte sin oppasser og sendte et fladt indlæg ind i støvlerne på Nikolas Dyhr, der kom først på bolden og scorede til 1-0.

Blot to minutter senere blev det til 2-0 til Kronjyderne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers vandt efter to gyldne minutter
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Mike Themsen brød igennem i Viborgs højre side og sendte et fladt et indlæg ind til Mohamed Toure, der sikkert scorede til 2-0.

Viborg skulle derfor komme sig over chokket, og det lykkedes knap ti minutter senere.

Charly Nouck modtog bolden i venstre siden og efter et par gode driblinger på tværs og spillede han Tim Freriks, der med en berøring inde i Randes-feltet lagde bolden til rette for sig selv og sparkede den i kassen.

Efter reduceringen til 1-2 fik Viborg bedre fat i spillet og kom mere på bolden.  

Særligt Charly Nouck var i hopla for gæsterne og voldte Randers-defensiven problemer i første halvleg.

Randers svarede tilbage
Fra anden halvlegs start pressede Randers på.

Elies Mahmoud sendte et skarp indlæg ind foran Viborg-målet, som Wessel Dammers kom først på, men hovedstødet blev blokeret, og Viborg slap derfor med skrækken.

Viborg jagtede dog fortsat en udligning, og efter 63 minutter var det tæt på, da Bilal Brahimi blev sendt i dybden, men franskmandens afslutning blev reddet af en fremadstormen Paul Izzo i Randers-buret.

Viborg forsøgte i kampens afsluttende fase at etablere et pres.

Gæsterne kom flere til flere muligheder, men en velorganiseret Randers-defensiv stod imod og afværgede.

Trods muligheder i begge ender, faldt der ikke flere scoringer i opgøret. 

Randers besejrede derfor Viborg med 2-1.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

RAN

2 - 1

VFF

13'
10
Nikolas Dyhr
Mål
15'
20
Mohamed Touré
Mål
26'
21
Tim Freriks
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce