



Cristiano Ronaldo scorede et forrygende hovedstødsmål i Juventus' 2-1-sejr over Sampdoria onsdag aften.
Sampdoria-træner Claudio Ranieri kan ikke gøre andet end at lette på hatten for portugiseren, siger han.
- Han lignede en NBA-spiller. Han hang i luften i halvanden time, og man kan ikke sige noget til det. Man må bare lette på hatten, siger Ranieri med et smil til Sky Sport Italia og tilføjer om kampen:
- Jeg er meget tilfreds med den måde, holdet spillede på. Når modstanderen scorer to mesterværksmål, må man bare give dem hånden og sige 'godt lavet'. Det er mål, der gør billetprisen værd at betale.
- Uanset hvad giver denne præstation os større tro på tingene, for vi reagerede godt og skabte et par gode chancer.
Ifølge Football Italia lettede Ronaldo 71 cm fra jorden.


Juventus
Sampdoria
Serie A























