Oprykkerne Rayo Vallecano har forlænget med en af sine bærende profiler i de seneste sæsoner i form af venstrekanten Alex Moreno, der har fået en aftale til sommeren 2021.
- Det er en meget glædelig dag. Efter min mening var Alex den bedste venstrekant i hele Segunda Division i sidste sæson, siger Rayo-præsident Raul Martin Presa ifølge klubbens Twitter.
Rayo og Presa ønsker ikke at afsløre Alex Morenos frikøbsklausul, men understreger, at den er steget markant efter forlængelsen.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar