Eder Militao har i løbet af de seneste år været ramt af to korsbåndsskader og har dermed misset store dele af kampene for Real Madrid og Brasilien.
Faktisk var det så slemt, at den 27-årige forsvarsspiller overvejede at stoppe sin karriere.
Det fortæller han forud for landskampene mod Sydkorea og Japan.
- Ved min anden skade gik der mange tanker igennem hovedet på mig. Jeg overvejede at stoppe med fodbold, for det er ikke nemt.
- Men med hjælp fra min kone, min datter og mine holdkammerater er jeg her i dag og klar til at spille igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været to hårde år med to meget komplicerede skader. Man går ind til den anden skade på en anden måde, fordi man kender processen, men det gør det ikke nemmere. Man skal holde sig tæt til sin familie og til Gud.
- Det fjerner hele ens rutine. Pludselig er man derhjemme og afhængig af andres hjælp. Gudskelov kom jeg mig over begge skader og er tilbage på mit bedste niveau, siger Militao ifølge Reuters.
Brasilianeren står i denne sæson noteret for syv optrædener på tværs af alle turneringer for Real Madrid.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Real Madrid
La Liga






























