Reddede Danmarks største klub fra lukning

På Østerbro i København findes Danmarks største klub målt på antallet af medlemmer, da BK Skjold holder til et stenkast fra Parken. 

Vi skal dog ikke mange år tilbage for at finde klubben på randen af lukning, da økonomien gennem adskillige år havde sejlet, men heldigvis for Skjold trådte en ny ledelse til for godt et årti siden.

I spidsen for den nye ledelse var bestyrelsesformand Jan Sørensen, som hurtigt fandt ud af, at klubbens problemer og udfordringer var større end ved første øjekast, og han erkender, at det efter nogle års hårdt arbejde var tæt på at være slut.

- Oprydningsarbejdet var meget større end frygtet. Fuck mand. Vi endte jo at gå igennem en rekonstruktion, og vi er vel den eneste fodbold- eller håndboldklub som har prøvet at gå igennem det med positivt resultat.

- Så det var en ordentlig omgang, og jeg kan jo dårligt nå at remse op, hvor mange forskelligartede opgaver, der har været, siger Jan Sørensen til bold.dk. 

Mange hold - ingen penge

Der gik ikke længe fra, Jan Sørensen havde sat sig til rette i formandsstolen i klubben i 2009, før det gik op for ham, hvor lidt styr der var på butikken. 

- Vi havde en enorm klub, men vidste reelt ikke, hvor mange medlemmer vi havde, hvem medlemmerne var, hvem der betalte kontingent, og hvem der ikke gjorde. Og dem var der mange af, for der var stort set ingen, der betalte kontingent, da vi overtog.

- Alle hold passede sig selv og havde rigeligt at se til med bare at kunne holde sammen på tingene, både i ungdoms- og senior-regi. 

- Jeg oplevede, at folk kom ind på mit kontor eller ringede til mig og sagde, at de skulle have nye bolde eller trøjer, men de stod ikke opført nogle steder i vores kartotek og betalte ikke kontingent. Det var jo helt galt. 

- Vi nåede vel at bruge fire år på det her arbejde med at få styr på alle holdene. Det var ikke sådan, at vi kun lavede dét, vi lavede også mange andre ting, men der var simpelthen så meget at rydde op.

- Økonomisk var det ikke nemt, for vi havde jo ikke rigtig nogen sponsorer. Vi har aldrig været en forening, som havde stor økonomisk opbakning, som man ser med andre klubber, som har tidligere medlemmer, som nu var blevet ældre og var villig til at lægge nogle penge i sin gamle klub.

- Der var trænere, som kom til os og sagde, at de kun havde én bold at træne med, og om de ikke kunne få to, men det var nemt for os at forhandle med diverse trænere, når de bad om nyt tøj, nye bolde eller transport, for vi havde ikke én krone i skuffen, siger Sørensen med et grin.

- Vi var bare en lille pisklub, og det var jo på mange måder en ulempe, at vi ikke havde nogle nære venner, vi kunne gå til at spørge om hjælp. 

- Men omvendt var det en fordel, at vi efterfølgende heller ikke havde nogen, der havde hjulpet os økonomisk og nu kom og stillede krav til, at vi skulle have førsteholdet op i 1. division, og hvad man ellers ser sponsorer stille krav om.

- Vi var ikke tynget af fortiden på den måde, men fik muligheden for at vise tavlen helt ren og starte på en frisk. Vi fik mulighed for at arbejde med de idéer, vi havde med os fra start, og det var fedt for os, selvom pengene var små. 

Der er blevet råd til bolde igen i Østerbro-klubben. Foto: BK Skjold.

Startede helt fra nul 

Udover oprydningsarbejdet havde Jan Sørensen og co. også en lang række visioner og idéer for klubben. 

En af idéerne var at skabe en lokal forankring, og at klubbens medlemmer afspejlede Østerbros og Københavns diversitet. 

- Vi ville tage udgangspunkt i det, at det skulle være et privilegie at være medlem af en klub i hjertet af København og have muligheden for at spille i Fælledparken. Vi snakker jo det samme som at spille fodbold i Central Park i New York. Det bliver jo ikke mere centralt. 

- Vi har Kongens Nytorv få kilometer fra vores træningsbaner. Det gør, at der er nogle andre muligheder og noget fedt ved at spille hos os, fremfor hvis du bor i København og spiller i Hillerød.

- Hvordan kan man vende det til nogle fordele for de herboende fodboldspillere at have muligheden for at spille i sin baghave, frem for at tage ud af byen for at spille med sine gamle venner? Det kiggede vi meget på. 

- Samtidig tænkte vi jo også meget over vores placering, som jo er i skyggen af FC København på Danmarks nationalarena.

- Det svarer til at ville åbne en kaffebar lige ved siden af Starbucks. Det kan sagtens lade sig gøre, men du skal følge dine egne idéer og dit eget hjerte, for forsøger du at servere det samme, som de gør inde hos Starbucks, går folk derind i stedet, og så taber du.

- Vi i Skjold kan nogle ting, de ikke kan i FCK, og vi har vores egne måder at gøre tingene på, som vi er stolte af. Vi har blandt andet vores eget bageri, hvor der bages det lækreste surdejsbrød, du kan forestille dig.

- Vi føler et socialt ansvar for folk omkring os. Her bor så mange mennesker lige rundt om vores fodboldklub, og det er jo en unik mulighed at skulle appellere til dem. Vi forsøger at give folk noget, de ikke får andre steder. 

- Vi har nogle muligheder, fordi vi bor, hvor vi bor, så vi har kunstnere, der udstiller i vores omklædningsrum, og vores nærmeste station, som er en metrostation, har fået kunst fra Statens Kunstfond. Det kan man altså ikke i Birkerød, men det kan man her, fordi vi bor, hvor vi bor.

- Vi blev hurtigt enige om, at hvis vi ville noget med vores klub, skulle vi afspejle hele København og den mangfoldighed, der er i byen. Vi skal hylde forskelligheden, hvilket vi blandt andet har gjort ved at sætte nogle projekter i gang.

- Vi har gjort mange ting, eksempelvis inviteret Pan Idræts løbeklub ind i vores lokaler, så de kan løbe deres ture samlet fra vores lokaler og efterfølgende kan klæde om inde hos os, ligesom de kan være med til fællesspisning.

- Vi afspejler København og tager udgangspunkt i gamle traditioner og fundamenter i at være en forening med medlemmer og have medlemsdemokrati. Vi har forsøgt at tage de traditioner og gøre dem moderne. 

- Vi forsøger at tage idéerne et skridt længere, end man typisk gør i en idrætsforening, og det har vi haft held med hidtil.

At gå til fodbold i BK Skjold er for alle og enhver. Foto: BK Skjold

Prisvindende arbejde

Jan Sørensen og Skjolds mange idéer har mødt bred anerkendelse rundt omkring.

Det har også givet en række priser, blandt andet Årets Idrætsforening i København, Østerbro Kulturpris, Årets Spirepris i Københavns Kommune, mens Jan Sørensen selv blev kåret til Årets Fodboldleder i DBU i 2015.

Jan Sørensen forklarer, at opfattelsen af Skjold har rykket sig over årene, så andre foreninger nu opsøger Skjold for et samarbejde, hvor det tidligere var omvendt.

- Sætter vi fem projekter i gang, vil der være et eller to af dem, som ikke bliver til noget, og sådan vil det være, men ved at tage nogle chancer og prøve med nye initiativer, er vi kommet langt.

- Tidligere måtte vi søge vidt og bredt efter samarbejdspartnere, men nu er det andre, der spørger os, om vi vil medvirke til det ene og det andet, og det viser, at vi har rykket os.

- Folk kan se, at vi i Skjold lykkes med mange af de ting, vi gør, og senest blev jeg ringet op af psykiatrien i Hovedstaden, som gerne vil i kontakt med nogle mænd, som måske ligger lidt på kanten af psykiatrien og kan være svære at få kontakt med og dermed indlede nogle gode snakke.

- Så spørger de om, om vi vil være interesseret i at skabe nogle gode rammer for, at nogle mænd, som måske har brug for det, kan samles omkring at spille fodbold med hinanden, da det vil være godt for dem i deres situation, og det kan de selvfølgelig i Skjold. Det vil vi kun være stolte af.

- Vi mænd er måske bedre til at snakke om tingene i et omklædningsrum efter en god træning eller kamp, snarere end at sidde over for en psykiater. Det giver noget, at man først har været aktiv sammen, og så kan man tale om tingene bagefter.

- Det viser, at vi gør en forskel med vores initiativer. Havde vi bare gjort, som man altid har gjort, og ikke tænkt på andet end at spille fodbold, havde vi ikke nået hertil. Vi ville blive røvkedelige og bare ligne alle de andre.

- Vi spiller ikke anderledes fodbold end alle de andre, men vi kan nogle andre ting uden for banen.

- Om det er i Premier League eller i Serie 4, er der brug for forskellige typer i en klub og på et hold, og en fodboldklub er for mig et ultimativt sted for forskellighed og forskellige kulturer at blomstre om noget fælles.

- Det er fedt, når en ung knægt, som måske ikke føler, at han passer ind, kan blomstre på et hold med andre typer, han sikkert ikke ville omgås med, hvis det ikke havde været for fodbolden. Det betyder meget for mig og for os som klub.

- Vi forsøger at tage den forskellighed fra fodboldbanen ind i vores forening, og det har fungeret for os.

Er der noget, du er mere stolt af end andet, som I har opnået?

- Det ved jeg ikke. Jeg er mest af alt stolt af, at vi er lykkes med vores ting snarere end at modtage priser for det.

- Men når det er sagt, er det at få en kulturpris på Østerbro da stort. Det er altid fedt at blive hædret med noget inden for fodboldens verden, men samtidig ved man, at vinder man en pris, er der jo bare en ny vinder næste år, men lige med en kulturpris, føles det ret specielt, for der er nok ikke andre fodboldklubber, som vinder en kulturpris inden for nærmeste fremtid.

- Det var en blåstempling af, at vi har turdet tage nogle ekstra skridt, og at det bliver anerkendt, er vi er lidt anderledes.

- Det skulle også gerne betyde, at når lille Peter skal starte til fodbold, og mor og far skal vælge klub, så skal det gerne være sådan, at de vælger Skjold til, for det vi står for, eller vælger B93 til, for det de står for ovre hos dem.

- Der må gerne være en tydelig forskel mellem klubberne, så det ikke bare handler om, at de spiller i røde trøjer det ene sted og hvide det andet, for så bliver det bare tilfældigt.

- Det samme gælder sponsorer, som også godt må vælge os til, for det vi står for, frem for bare at lægge dem et sted, fordi de har en dreng på U8-holdet.

Jan Sørensen modtaget prisen som årets fodboldleder i DBU i 2015 af formand Jesper Møller. Foto: Per Kjærbye / fodboldbilleder.dk

Andre opgaver i dag

Da Jan Sørensen lige var kommet til Skjold, var der ekstremt mange praktiske opgaver på stort set alle tider af døgnet.

Den del har dog rykket sig i takt med, at han og kollegerne har fået styr på den store forening. 

- Jeg er kommet lidt længere væk fra de praktiske opgaver. Vi er heldigvis blevet så velfungerende, at vi har fået en ordentlig organisation og ledelse af vores klub.

- Jeg behøver ikke længere at holde styr på, om der nu er bolde, veste og omklædningsrum til alle vores mange hold. Jeg ved, der er styr på det, fordi vi er fælles om opgaverne. 

- Alle ved, hvilken bane de skal træne på, og der er ikke to hold, som møder op på den samme bane og tror, at de skal træne, som vi oplevede før i tiden.

- Min opgave nu er snarere at sikre, at vi fortsætter den gode udvikling. Der er mange møder med kommuner og alle samarbejdspartnere som DBU og DGI, mens vi har mange sociale projekter, jeg også tager mig af.

- Det passer mig bedre end i starten af min tid i klubben, hvor telefonen ringede konstant. Det kunne være FC Udfordringen, som skulle sikre sig, at vores Serie 4-hold mødte op dagen efter, og hvor de skulle spille. Det var dér, vi startede, og telefonen ringede konstant.

- Det var praktisk talt en umulig opgave for mig at svare Tårnbys træner om, om vores U8-hold havde tænkt sig at møde op næste morgen, men jeg forsøgte, hvad jeg kunne. Jeg ved sgu ikke, hvordan jeg kunne holde til det, siger Sørensen med et grin.

- Heldigvis var vi nogle stykker om det, og vi lagde rigtig, rigtig mange timer i det. Set i bakspejlet ville jeg ikke gøre det igen, for det var simpelthen for hårdt, men når man først har kastet sig ind i tingene, trækker man sig jo ikke.

- Vi havde ikke været der så længe, før vi blev opfordret af flere til at lukke lortet og starte forfra. Men man har en stolthed for sig selv og sin klub, og vi ville ikke bare give op.

- Samtidig er BK Skjold altså fra 1915, så fandme nej, om vi skulle give op og kaste håndklædet i ringen i 2010, fordi vi ikke magtede det. Vi kneb ballerne sammen og arbejdede mere, end hvad godt er, men i dag er det det hele værd.

- Det har taget ti år efterhånden, men jeg føler også, at vi først lige er begyndt. For selvom der er sket virkelig meget, føler jeg også, at potentialet i klubben er enormt, og vi er slet ikke nået så langt, som denne klub kan nå.

Hygge og fodbold i Fælledparken. Foto: BK Skjold

- Det er sådan noget, der gør, at jeg og andre kan fortsætte. Vi brænder for det og ser så mange muligheder for at fortsætte opbygningen af dette fællesskab.

- Vi er ikke uambitiøse. Vi vil gerne have, at vores fodboldhold vinder, men det skal ikke være på bekostning af, at vi har en masse mennesker, som elsker at være en del af Skjold.

- Vi vil skabe den følelse af, at folk skal have lyst til at komme i Fælledparken og se de lokale helte. De får altså noget andet, end de får inde i Parken, og den klubfølelse vil vi gerne have udviklet så meget, at folk har lyst til at komme og se vores kampe.

- Det betyder mere for os, hvordan vores flere hundrede medlemmer har det, end hvordan de 20 spillere på førsteholdet har det, men samtidig skal det være sådan, at førsteholdet skal betyde noget for hele fællesskabet og forening.

- Folk skal være stolte af at spille i Skjold, uanset hvilket hold eller niveau, de spiller på, siger Jan Sørensen. 

BK Skjolds bedste herrehold spiller i dag i Københavnerserien.