2026-05-27 10:10:25

Riemer hylder Schmeichel: Han er noget særligt

- Kasper har imponeret mig på flere måder. Han er typen, der altid har været enormt dedikeret og taget sig af stor som lille, siger Brian Riemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

onsdag 3. jun

DAN

vs

DRC

Det er slut.

I en alder af 39 år stopper Kasper Schmeichel karrieren.

Det sker med baggrund i en alvorlig skulderskade, hvor der venter flere operationer i fremtiden.

Lægerne har frarådet ham at fortsætte karrieren. Derfor siger han nu stop efter 120 landskampe for Danmark.

Landstræner Brian Riemer nåede at arbejde sammen med Kasper Schmeichel både i klub- og landsholdsregi.

- Kasper var det, man kan kalde en tro væbner. Han hjalp mig i Anderlecht og på landsholdet. Han ydede altid alt for sit hold. Han er noget særligt og et enormt dedikeret menneske.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer hylder Schmeichel: Han er noget særligt
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

- I landsholdsregi er Kasper en af de største, vi har haft. Jeg kan med ro i sindet sige, at ham og hans far ubetinget har været Danmarks to bedste målmænd nogensinde, siger Brian Riemer og slår fast:

- Den bedste måde til at beskrive Kasper på er det jeg oplevede i Anderlecht, da vi hentede ham fra Nice.

- Kasper var rigtig gode venner med jævnaldrende Jan Vertonghen. Han var også manden for at sætte sig og tage en snak Theo Leoni eller at gå ud at spise med ham, hvis han havde behov for at snakke.

- Kasper er et stort menneske. En person, der tager sig af stor som lille. Han er det vi vil kalde et godt menneske, siger Brian Riemer.

Landstræneren kalder Kasper Schmeichels karriere for sublim og ganske ekstraordinær.

250199
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

- Når du som dansker vinder Premier League , FA Cupen og spiller 120 landskampe, vidner det om, at du har haft en meget, meget stor karriere.

- Jeg må tilstå, jeg er dybt imponeret over at opleve, hvor stor en betydning det danske landshold har haft for Kasper Schmeichel, siden jeg kom med i 2024.

- Vi siger ikke bare farvel til en målmand, vi tager afsked med en meget stor personlighed og spiller, som i mere end ti år har haft enorm betydning for det danske landshold.

- Danmark har meget at takke Kasper for. En personlighed og målmand, der har gået forrest og gjort alt for det danske landshold, siger Brian Riemer.

Kun fire spillere nåede flere landskampe end Kasper Schmeichel i landsholdsregi.

Christian Eriksen, Simon Kjær, Dennis Rommedahl og hans egen far Peter Schmeichel.

Inden for den seneste tid har Brian Riemer således sagt farvel til 220 landskampe.

Det har han gjort, fordi Jannik Vestergaard, Christian Nørgaard og senest Kasper Schmeichel har stoppet karrieren i rødt og hvidt. 

Kasper Schmeichel spillede sin sidste landskamp, da Danmark tabte 2-4 til Skotland i november i Glasgow.

Podcast Cover

Mæhle blev skurken i Wolfsburg-kollaps

Hattrick | Afsnit 88

Wolfsburg er rykket ud af Bundesligaen med danske profiler i centrum, og spørgsmålet er nu, hvad fremtiden bringer for klubben - og for spillerne.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

onsdag 3. jun

DAN

vs

DRC

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce