2025-10-07 18:15:00

Riemer i tvivl om to pladser

Brian Riemer har det meste af holdet på plads til torsdagens opgave mod Belarus, men han mangler de sidste brikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

HVI

0 - 6

DAN

Det er en kamp, Danmark skal vinde!

Der er hverken tid til undskyldninger eller bortforklaringer.

Hvis Danmark skal kvalificere sig direkte til VM-slutrunden næste sommer i USA kræver det en sejr torsdag mod Belarus i Ungarn.

Danmark har nu ikke haft det for nemt de senere år overfor modstandere, der ligger under nummer 100 på FIFA-ranglisten.

Det blev med hiv og sving en 2-1 sejr over San Marino, der aktuelt er 210 på verdensranglisten.

I 2023 tabte Danmark højst overraskende 2-3 til Kasakhstan, der er nummer 118 på ranglisten.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer i tvivl om to pladser
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu venter nummer 100 på ranglisten, når Belarus er modstanderen.

- Det er en kamp, vi skal vinde. Men vi ved, at vi skal skabe det hele selv.

- Belarus kommer ikke for at skabe noget. De vil forsøge at slå til og udnytte det, hvis vi laver en fejl, siger Brian Riemer, der er tæt ved at have puslespillet lagt til opgaven.

- Jeg er stadig i tvivl om to pladser på holdet, siger landstræneren og slår fast:

- Det er en beslutning, der godt kan involvere flere spillere. Jeg er lidt usikker på, hvordan vi løser den nye forsvarskonstellation samt kant- og spillet i mellemrummet, siger Brian Riemer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Udfordringen i forsvaret er, at Rasmus Nissen Kristensen har meldt afbud, fordi han er skadet. Det betyder, at en ny mand skal spille højre back torsdag og søndag.

Der er flere kandidater til pladsen i højre forsvarsside: Mads Roerslev, Anton Gaaei og Joakim Mæhle.

På de offensive positioner er en af overvejelserne helt sikkert, om Christian Eriksen og Gustav Isaksen skal spille fra start, selv om de har sparsomt med spilletid i denne sæson.

- Jeg håber at sende hvid røg op tirsdag aften, så kan spillerne med stor sandsynlighed få besked om holdet onsdag, siger Brian Riemer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det danske landshold rejser onsdag til Ungarn, hvor de torsdag aften kl. 20.45 møder Belarus i Zalaegerszeg.

Opgøret spilles på neutral grund, fordi UEFA har frataget Belarus hjemmebanen, fordi de officielt har støttet Ruslands krig mod Ukraine.

Det danske landshold rejser retur til Danmark fredag og fortsætter forberedelserne til søndagens vitale opgør mod Grækenland i Parken.

Podcast Cover

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland

Hattrick | Afsnit 18

Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.

Læs mere
-15:45

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

HVI

0 - 6

DAN

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce