Klaus Moesgaard har været i Esbjerg fB's Superliga-trup i de seneste to år, men efter kontraktudløb denne sommer er han færdig i klubben – og nu har han fundet sig en ny klub.
Han har således lavet en aftale med Ringkøbing IF, og i 2. divisionsklubben er man meget begejstret for at lukke aftalen kantspillere, som har spillet en enkelt førsteholdskamp i Esbjerg.
- Det er på alle måder en ønskespiller for os, og vi har haft kontakt længe for at se, om det kunne lykkes, og derfor har Klaus også deltaget i opstarten med træningskampe, siger sportschef Jens Nielsen ifølge klubbens Facebook-side.
- Dels er han den offensive spiller, vi har efterspurgt med kvaliteter til at kunne begå sig som topangriber eller som gennembrudsspiller på kanten, og så kommer han fra et fuldtidsmiljø i Esbjerg fB’s Superligatrup, som garanterer kvalitet.
- Derudover er Klaus også en lokal, super fyr fra Vestjylland, som hurtigt er faldet til i klubben, siger Jens Nielsen.
Klaus Moesgaard var i starten af 2017 tæt på at få debut i Esbjerg, men løb så ind i en korsbåndsskade. I november sidste år fik han comeback og debut, men slog ikke igennem efterfølgende.


Ringkøbing
CampoBet 2. division





























