Efter to og et halvt år i klubben skal den 26-årige keeper Jens Rinke nu videre i karrieren, da SønderjyskE vælger ikke at forlænge hans aftale efter ankomsten af Lukas Fernandes.
- Det har været en rigtig svær beslutning. Det er også derfor, at vi gør det så langt inde i ferien. For vi var helt afklarede med, at vi kun skiftede, hvis vi fandt den rette person set med de sportslige briller, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Jens Rinke er en fantastisk, sympatisk og loyal fyr. Vi håber virkelig, at han kommer ud, og står regelmæssigt i en anden klub, og her kan vi kun give ham vores varmeste anbefalinger.
Rinke nåede én Superliga-kamp og fem pokalkampe i SønderjyskE.


Sønderjyske
3F Superliga






























