Op til den nye sæson fik Rasmus Højlund vekslet lejeaftalen i Napoli til en permanent aftale, der løber frem til sommeren 2030.
I sidste sæson brillerede den danske angriber under Antonio Conte, men nu er der et nyt ansigt på sidelinjen.
Massimiliano Allegri har overtaget tøjlerne, og han har forventninger til den danske spids.
Det fortæller cheftræneren i et interview med italienske Sky.
Her ser han nogle ligheder mellem Højlund og den engelske superstjerne Harry Kane.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Højlund har et stort udviklingspotentiale, det er helt klart, indleder han.
- Med hensyn til hans egenskaber ser jeg ham som meget tæt på Harry Kane. De er begge stærke spillere, der kan rive sig fri, som har fysikken og ved, hvordan man tager de fysiske dueller med forsvarsspillerne.
- Jeg synes stadig, at Højlund har et stort udviklingspotentiale, og frem for alt skal han forbedre sig i afslutningsfasen, for det er dét, der gør forskellen.
Napoli indledte Serie A-sæsonen med sejr over Genoa.
Højlund fik 78 minutter i sæsonåbneren.

SSC Napoli
Serie A

























