Premiership -Rørt Rangers-helt: Det er en utrolig følelse
2019-12-30 12:04:01
Foto: Getty Images

Rørt Rangers-helt: Det er en utrolig følelse

Rangers FC vandt søndag en meget sjælden sejr på Celtic Park, og det var dagens matchvinder Nikola Katic meget rørt over.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kroatiske Nikola Katic blev den helt store helt, da Rangers FC søndag skrev en lille linje i klubbens historiebog.

For første gang siden 2010 endte Rangers med en sejr på Celtic Park, og det var altså Nikola Katic, der scorede det afgørende mål til 2-1.

- Det er en fantastisk dag. Jeg sagde til Connor Goldson, at jeg ikke ville have det her øjeblik til at slutte, sagde Katic ifølge klubbens hjemmeside efter kampen.

- Det er en utrolig følelse. Det var svært, efter vi lukkede mål ind, men i sidste ende var vi stærke og troede på, at vi kunne vise, at vi var det bedste hold – og jeg er så glad for det her.

- Målet var et fantastisk, fantastisk øjeblik. Min bror var på tribunen, og jeg har arbejdet så hårdt for det her, siger Nikola Katic.

Trods sejren er Rangers stadig på andenpladsen efter Celtic. Der er dog kun to point op, og Rangers har en kamp i hånden, så klubben kan potentielt overtage førstepladsen.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce