Roma har godt gang i handlerne denne sommer, og nu har de vekslet flere af sine lejeaftaler til en permanente kontrakter.
Det drejer sig blandt andet om den 23-årige EM-aktuelle slovak Norbert Gyomber, der er købt fri af Catania, efter han i sidste sæson var på leje i Roma.
Forsvarsspilleren fik undervejs i sit lejeophold seks indhop fra bænken, men det har altså været nok til at overbevise Roma, der har betalt Catania 11 millioner kroner.
Endnu mere - 18,5 millioner kroner - har Roma betalt for talenterne Abdullahi Nura og Sadiq Umar, der er hentet i Spezia efter et år på leje i hovedstaden.
Den 18-årige nigerianer Nura spillede på Primavera-holdet udelukkende, mens 19-årige Umar fik seks førsteholdskampe og scorede to gange.
Nura og Umar har lavet aftaler til sommeren 2020.


Catania
Roma
Spezia
Serie A
Serie B





























