2021-08-03 09:17:00

Rutineret divisionsspiller skal spille i Serie 2

Serie 2-klubben FC Nyhavn forstærker sig med den erfarne divisionsspiller Glenn Rask, der senest har spillet for Jammerbugt FC.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nyhavn frister en tilværelse i Serie 2 og skal kæmpe for en god placering i den kommende sæson, og nu får den københavnske klub tilgang af en stor profil, der har et hav af divisionskampe på CV'et.

30-årige Glenn Rask har senest spillet for Jammerbugt FC, men han er draget til København med sin kæreste, og den rutineret back har besluttet sig at spille for FC Nyhavn, siger han til LigaBold.dk.

Glenn Rask har tidligere sagt til bold.dk, at han ønskede at finde en divisionsklub, og det var der også mulighed for. Han overvejede det nøje, men mavefornemmelsen var dog ikke den rigtige for Rask.

- Jeg kom jo egentlig over med indstillingen om, at jeg skulle have fundet en divisionsklub af en eller anden art, og det var der sådan set også rig mulighed for, og jeg havde snakket med en del. Jeg synes dog bare, at mavefornemmelsen var lidt anderledes, end hvad jeg havde regnet med.

- Så snakkede jeg med nogle kammerater, som har lagt et godt ord ind for klubben, og de har selv spillet lidt derude. Så tænkte jeg, at når lysten ikke er der til at tage til træning fire gange om ugen, så tror jeg, at det passer mig udmærket, at jeg stadig kan spille fodbold og have det lidt sjovt med det på en anden måde, end jeg tidligere har haft, siger Glenn Rask til LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

FC Nyhavn -Rutineret divisionsspiller skal spille i Serie 2
Foto: Jammerbugt FC

Hvordan bliver det for dig at spille i Serie 2?

- Det er svært at sige. Først og fremmest glæder jeg mig til at spille fodbold igen: Jeg har det som om, at jeg skal starte i en anden klub, og det skal jo også. Det bliver sjovt og anderledes. 

- Jeg har lidt svært ved at forestille mig niveauet i forhold til, hvad man har spillet før, og hvor langt det er fra, men sjovt bliver det i hvert fald, fortæller backen, der tilføjer, at han havde snakke med 2. divisionsklubber, 3. divisionsklubber og Danmarksserie-klubber.

Den 30-årige back har fået et rigtig godt indtryk af FC Nyhavn, og han glæder sig til at blive en del af klubben, hvor der er fokus på det sociale.

- Jeg har fået et helt vildt godt indtryk. Det sociale aspekt er lidt større, end hvad man har været vant til i en divisionsklub, og det glæder jeg mig helt vildt til at være en del af ved at være med til arrangementer og være sammen om fodbold på en anden måde end før.

- Lysten har nok også drevet det før, men for nogle har det været som at have et arbejde eller studiejob, og nogle har villet en masse ting med det. Det er lidt en anden agenda, folk kommer til træning med nu. Jeg glæder mig helt vildt til at være sammen med nogle gode drenge derude.

Lysten til divisionsfodbold kommer måske igen

Glenn Rask håber, at han kan dele lidt ud af sin erfaring og de oplevelser, som han har haft i de danske divisioner, og han vil forsøge at hjælpe FC Nyhavn, hvor han kan.

Selvom det ikke blev til et ophold i en divisionsklub i Københavnsområdet for backen, så vil Rask ikke afvise, at han får lysten til at spille divisionsfodbold på sigt.

- Det kommer lidt an på, hvordan det kommer til at gå. Det er meget nyt, og vi er lige flyttet herover, og der er en masse nye indtryk og mennesker. Når vi en gang er landet, så kan det være godt være, at lysten kommer igen, så er det lige det, om der er nogen, der har lyst til at tage én ind. Det skal nok ikke gå alt for lang tid, for så er løbet nok kørt, siger Glenn Rask til LigaBold.dk.

Glenn Rask er ifølge transfermarkt.com noteret for hele 133 kampe med 13 mål og fire oplæg til følge i løbet af karrieren for Thisted FC og Jammerbugt FC.

FC Nyhavn skal aktion onsdag 4. august i første runde af pokalturneringen af Sydbank Pokalen 2021/2022. Her møder mandskabet Boldklubben Skjold fra Københavnsserien.

FC Nyhavn har i kvalifikationsrunderne til Sydbank Pokalen 2021/2022 leveret flere store overraskelser, hvor holdet blandt har besejret Vigerslev Boldklub fra Københavnsserien og Husum Boldklub, der på daværende tidspunkt var i Danmarksserien.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce