1. Division -Rygaard om polsk klub: Tjener mere end i FCN
Foto: LKS Lodz
2021-01-06 08:01:11
Foto: LKS Lodz

Rygaard om polsk klub: Tjener mere end i FCN

Mikkel Rygaard kommer til at tjene flere penge i polske LKS Lodz, end han gjorde i FC Nordsjælland, fortæller han til tipsbladet.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mikkel Rygaard er skiftet fra FC Nordsjælland til polske LKS Lodz, som gør sig i den næstbedste række i Polen.

I forbindelse med skiftet til den næstbedste række i Polen fortalte Mikkel Rygaard i en pressemeddelelse, at den polske klub er 'hamrende ambitiøs', ligesom han selv havde et stort ønske om at nå et skifte til udlandet igen, inden det blev for sent for den 30-årige offensivspiller.

Til tipsbladet.dk siger Rygaard nu også, at der er en økonomisk gevinst ved skiftet.

- Det er en bedre kontrakt end i FC Nordsjælland, fordi skatteforholdene er anderledes. Jeg vil ikke sige, at min kontrakt er væsentligt bedre, men jeg kommer til at tjene flere penge, og jeg vil da gerne indrømme, at jeg ikke helt var klar over, at en klub fra den næstbedste række i Polen kunne tilbyde så meget, siger Rygaard til tipsbladet.dk.

Rygaard siger desuden, at det ikke er sikkert, at han var endt i LKS Lodz, hvis han havde 'kunnet vælge og vrage mellem mange forskellige tilbud'.

Rygaard har i karrierens løb spillet for FCN, Lyngby, Charlton, HB Køge, B1921, LFA og Næstved.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce