2025-10-07 14:40:00

Rygtet væk fra Real: Rodrygo bekræfter flere tilbud

Rodrygo bekræfter, at han har haft flere tilbud for at skifte væk fra Real Madrid. Brasilianeren ønsker dog at blive i den spanske storklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 9. runde

FT

GET

0 - 1

REA

(Skrevet af erhvervspraktikant Axel Nielsen).

Rodrygo kan se tilbage på endnu en sommer, hvor han blev rygtet til flere store klubber rundt om i verden.

Real Madrid-spilleren blev sat i forbindelse med blandt andet Liverpool, Tottenham, Manchester City, PSG og klubber i Saudi-Arabien.

Rodrygo forklarer nu i et interview med AS, hvordan hans situation var med Real Madrid.

– Hver sommer sker det samme for mig. Om jeg skal skifte klub, eller om jeg har fået tilbud fra denne eller den anden klub. Hver uge var jeg i et hold, hvis jeg fulgte med i, hvad der blev offentliggjort.

– Selvfølgelig er der altid tilbud; det vil jeg ikke lyve om. Men jeg har altid gjort det klart over for klubben, at jeg vil fortsætte med at have succes her, endnu mere end jeg allerede har haft.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Rygtet væk fra Real: Rodrygo bekræfter flere tilbud
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

– Folk spekulerede, fordi jeg holdt mund. Men jeg vidste, hvad jeg ville gøre i denne sæson med Real Madrid, og at jeg ville fokusere på at give mit bedste. Det har ikke generet mig. Jeg var rolig, og her er jeg... som altid. Dette er min syvende sæson.

Rodrygo nævner også, at så længe Real Madrid vil beholde ham, bliver han i klubben. Og hvis Real Madrid en dag siger, at han skal finde sig en ny klub, så vil han sige okay.

Rodrygo har spillet i Real Madrid siden 2019/20-sæsonen. Her er det blevet til 178 kampe, 32 mål og 30 assists. Han har også hjulpet Real Madrid med at vinde 13 titler, heriblandt to Champions League-trofæer.

Brasilianeren har spillet seks kampe denne sæson uden mål eller assist. Han har spillet i seks kampe ud af otte mulige. I de seks kampe har han kun spillet 129 minutter.

24-årige Rodrygo har kontrakt med Real Madrid til 2028.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale

Hattrick | Afsnit 143

Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.

Læs mere
-7:08

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 9. runde

FT

GET

0 - 1

REA

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce