2026-06-12 19:30:12

Rygtetid: PL-klubber holder øje med FCM-stopper

Her er den seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 20. jun

FCM

vs

LIL

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

PL-klubber holder øje med FCM-stopper
FC Midtjyllands Han-beom Lee er i øjeblikket med Sydkorea til VM. 

Den 23-årige forsvarsspiller spillede fuld tid, da Sydkorea natten til fredag slog Tjekkiet, og her var angiveligt flere Premier League-klubber, som fulgte nøje med i Lees præstationer. 

TEAMTalk.com mener at vide, at scouts fra Liverpool, Leeds, Chelsea, Brighton og Newcastle alle havde øjnene stift rettet mod FCM-spilleren i opgøret. 

Ifølge mediet har de fem Premier League-klubber fulgt nøje med i Lees udvikling i løbet af foråret. 

Han-beom Lee har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2027.

Newcastle genopliver Trafford-interesse
Newcastle jagtede i sommeren 2025 James Trafford, der dengang spillede i Burnley. 

Den engelske målmand valgte i stedet at skifte til Manchester City, hvor han endte med at blive andetvalg i buret, da klubben siden hentede Gianluigi Donnarumma. 

Et år senere genoptager Newcastle, ifølge The Athletic, interessen i den 23-årige målmand. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: PL-klubber holder øje med FCM-stopper
Foto: Ulises Ruiz/AFP/Ritzau Scanpix

Mediet kan fortælle, at Newcastle lurer på muligheden for at hente Trafford, men der er endnu ikke konkrete forhandlinger mellem parterne. 

I øjeblikket er James Trafford en del af den engelske VM-trup, og han skulle efter sigende foretrække at vente med fremtidssnakken til efter slutrunden. 

PL-backs på Uniteds radar
Manchester United jagter en forstærkning på venstre back.

Det er kun Luke Shaw, der reelt kan spille pladsen, da Patrick Dorgu er tiltænkt en plads længere fremme.

Ifølge Sky Sports kigger United særligt meget på to spillere fra Premier League. 

Der tale om Fulhams Antonee Robinson og Newcastle Uniteds Lewis Hall.

Med Champions League-fodbold i næste sæson skal der flere spillere til, og venstre back er blandt andet en af positionerne, hvor nye kræfter skal til.

Arnstad meldes på blokken i Sporting
AGF’s Kristian Arnstad tiltrækker sig tilsyneladende interesse fra den portugisiske storklub Sporting, som dog menes at have flere andre på listen.

Om end foråret på det personlige plan ikke blev helt så forrygende som efteråret, har 22-årige Kristian Arnstad været en af de helt store nøglespillere i AGF’s guldsæson.

Og nordmandens evner er tydeligvis også blevet bemærket i det store udland.

Nu skriver X-profilen Flavio Costa, der hyppigt omtaler transferhistorier omkring Sporting, i hvert fald, at den portugisiske storklub lurer på Arnstad.

Chiquinho og Fabio Balde nævnes som alternativer i klubbens jagt på nyt blod til den offensive midtbane.

Kristian Arnstad har kontrakt til 2029 i AGF, hvor han i guldsæsonen noterede sig for ti mål og fem oplæg i 37 kampe.

Manchester United holder øje med italiensk spydspids
Francesco Pio Esposito har fået et gennembrud i denne sæson.

Det gælder både for Inter og det italienske landshold. 

Det tiltrækker interesse fra andre storklubber. Især i England har man et godt øje til den høje angriber.

Ifølge TEAMtalk var Manchester United på plads søndag aften for at kigge på Esposito i Italiens kamp mod Grækenland. Her scorede han det eneste mål i kampen, hvilket også var tilfældet i kampen mod Luxembourg.

Han har lavet ti mål og seks assists for Inter i denne sæson.

Maccabi Haifa lurer på Garananga
Munashe Garananga er på blokken i Maccabi Haifa.

Det erfarer det israelske medie Sport5. 

Maccabi Haifa jagter ifølge mediet en erstatning for forsvarsprofilen Abdoulaye Seck, der forlader klubben på fri transfer ved udgangen af juni.

I den forbindelse mener Sport5 at vide, at Garananga er en af de kandidater, som den israelske klub har kig på.

Garananga var i forårssæsonen udlejet fra FCK til Hibernian i Skotland.

Han har fortsat tre år tilbage af sin kontrakt i FCK, som i sommeren 2024 betalte omkring fire mio. euro for midtstopperen i KV Mechelen. 

Mateus Fernandes på blokken i Real Madrid
Mateus Fernandes er i søgelyset hos Real Madrid.

Det skriver flere internationale medier - heriblandt The Sun.

Den britiske avis mener at vide, at Los Blancos er klar til at gå i direkte duel med Manchester United om den portugisiske midtbanespillers underskrift. 

United har gennem en længere periode været meldt interesseret i 21-årige Fernandes, men klubben menes ikke at ville betale prisen, som West Ham indtil videre kræver.

Helt konkret forlyder det, at The Hammers vil have omkring 80 mio. pund - 692 mio. kr. for Mateus Fernandes, mens United angiveligt kun ønsker at betale halvdelen.

Nu forlyder det så, at Real Madrid kaster sig ind i kapløbet.

Sidste uges rygter

Lille og San Diego jagter Simsir
Aral Simsirs bagland er i forhandlinger med San Diego og Lille. 

Det skriver det tyrkiske medie Fanatik. 

FC Midtjylland-profilen imponerede stort i den seneste sæson, hvor han sågar blev kåret til årets profil i 3F Superligaen. 

Det skulle San Diego og Lille have noteret sig, og de er derfor begge på jagt efter danskerens underskrift. 

Fanatik melder intet om, hvor langt forhandlinger er nået. 

Silkeborg i dialog med transferfri østriger
Silkeborg er i dialog med den østrigske midtstopper Paul Komposch.

Det erfarer mediet Fussballeuropa. 

Komposch har kontraktudløb i Hartberg ved udgangen af juni, og mens den østrigske klub efter sigende forsøger at forlænge aftalen, afsøger hovedpersonen sine muligheder andre steder.

Og det er her, at Silkeborg nævnes som den mest konkrete bejler lige nu.

Ifølge Fussballeuropa har der således været flere samtaler mellem SIF og Komposch, der dog også skulle have tilbud fra klubber i Tyskland, Schweiz og Østrig.

Den 25-årige midtstopper spillede kun to ligakampe i sidste sæson på grund af en korsbåndsskade, men han skulle være helt fit igen nu. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort

Hattrick | Afsnit 100

Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City. 

Læs mere
-8:52

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 20. jun

FCM

vs

LIL

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce