AGF er danske mestre i fodbold.
Det er også mandskabet, der suverænt har ligget på førstepladsen i flest af de 31 spillerunder, der nu er afviklet.
AGF har leveret en storslået sæson, som kulminerede på Brøndby Stadion med 2-0 triumfen overfor en blodfattig modstander.
Men på hvilket tidspunkt af sæsonen gik det i grunden op for Jakob Poulsen, at guldet kunne havne i Aarhus for første gang i 40 år.
- På dag ét efter vinterpausen, italesatte jeg, vi skulle vinde begge titler (mesterskab og pokalen, red.).
- Vi skulle række ud efter noget. Vi viste jo i efteråret, hvor gode vi er.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vidste godt, at der ville komme spørgsmål fra medierne om det, som foråret skred frem.
- Men jeg var klar over, vi kunne håndtere det, siger Jakob Poulsen, der er stolt over, hvor langt AGF-mandskabet er kommet i løbet af sæsonen.
Mestertræneren er lykkelig for, at titlen kom i hus søndag på Brøndby Stadion.
For det betyder flere store fester i Smilets By.
- Nu får vi jo en fest mere på søndag. Det er skønt med to muligheder for at fejre guldet.
- Det er så fortjent. Vi har til tider været vanvittigt gode, smiler Jakob Poulsen, der som spiller prøvede at vinde guld med FC Midtjylland.
Han underskrev en fireårig aftale, da han sidste sommer kom til AGF fra Viborg.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


AGF
3F Superliga




































