




Fredag skulle der ske noget nyt i OB-målet.
Theo Sander havde ikke været overbevisende nok i sine første kampe, siden han blev udlejet fra FCK.
Helt præcist fik han chancen i fem kampe for at overbevise Alexander Zorniger, hvilket ikke var nok i en præstationspræget verden. Det kan du læse mere om her.
Den tyske OB-træner pegede i stedet på Viljar Myhra, som er blevet klar efter at have været ude i en længere periode med hjerteproblemer.
Dermed skulle Zorniger også have kommunikeret til Theo Sander, at han skulle en tur på bænken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 20-årige keeper tog det dog pænt ifølge Zorniger.
- Han lyttede til det. Vi informerede ham om det. Det er ikke en børnehave.
- Vi har med professionelle at gøre, og de ved, hvad der måske kan ske. Han er en klog fyr og ved, hvad der kan ske, og jeg foretog dette skifte sammen med trænerstaben, siger Alexander Zorniger til Bold og resten af den skrevne presse.
Et af OB's helt store anker i denne sæson har været de mange inkasserede mål. Forinden fredagens kamp havde fynboerne lukket 20 mål ind på otte runder.
Derfor var det på tide med andet skift på målmandsposten, efter Theo Sander i sin tid tog over for Martin Hansen i OB-buret.
- Vi har brug for redninger og store redninger af målmændene, og det havde vi ikke, på den af den måde, de (andre hold, red.) scorede på og den måde, vi forsvarede os på.
- Jeg er ikke glad, når vi uge efter uge lukker to-tre mål ind, siger OB-træneren.
Viljar Myhra lagde ud med at indkassere to mål, men havde samtidig også et par fine redninger og gode indgreb.
Næste kamp for OB er i Oddset Pokalen, hvor de helt sikkert gør sig forhåbninger om ikke at lukke mål ind, når modstanderen hedder Sundby Boldklub fra CampoBet 3. division.

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
OB
3F Superliga





































