Sassuolo lejede i sommer venstrebacken Georgios Kyriakopoulos i den græske klub Asteras Tripolis.
24-årige Kyriakopoulos har siden sin ankomst spillet 16 kampe i Serie A, og det har han gjort så godt, at Sassuolo har besluttet at gøre hans aftale permanent.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det bekræftes, at man har udnyttet købsoptionen på Kyriakopoulos.
Klubben melder ikke noget om transfersummens størrelse eller kontraktens længde.
Kyriakopoulos har siden sin ankomst bidraget med tre oplæg. Sassuolo er hans første klub uden for hjemlandet Grækenland.
— U.S. Sassuolo (@SassuoloUS) June 22, 2020



Sassuolo
Asteras Tripolis
Serie A





























