Schalke 04 oplyste i slutningen af januar, at angriberen Moussa Sylla var tæt på et klubskifte.
Transferjournalisten Florian Plettenberg skrev i den forbindelse, at Sylla ville skifte til New York City FC.
Men nu er skiftet til MLS-klubben kollapset.
Det beretter Plettenberg og flere andre medier.
Ifølge tyske Kicker skyldes det angiveligt, at angriberen har en gammel knæskade, som MLS-klubben var bekymret for.
Derfor forsøgte de at få lavet aftalen om til et lejeophold med en købsoption i stedet for en permanent handel, hvilket ikke lykkedes.
Sylla har på sin Instagram-profil også givet udtryk for, at han er på vej tilbage til Schalke.
- Jeg kommer hjem, skriver han blandt andet på en historie.
Moussa Sylla skiftede til Schalke i 2024 fra Pau FC i Frankrig.


Schalke 04
New York City FC
































