2026-08-07 10:37:23

Schalke henter camerounsk landsholdsspiller i Frankfurt

Junior Dina Ebimbe har skiftet Frankfurt ud med Schalke. Schalke er blevet enige med Frankfurt om en handel med den 25-årige camerounske landsholdsspiller, der har fået en toårig kontrakt i Schalke.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 8. aug 15:00

FRA

vs

HUL

Velkommen til Dina kan de fredag sige i Schalke. FC Schalke har nemlig hentet den camerounske landsholdsspiller Junior Dina Ebimbe i en intern handel i den tyske Bundesliga.

Schalke har hentet højrekanten i Frankfurt, efter camerouneren var udlejet til franske Brest. Den 25-årige kantspiller spillede 27 kampe for Brest i sidste sæson, og det var præstationer, der var nok til, at Schalke ville have fat i Dina Ebimbe.

- Vi har kigget på hans spillerprofil i et stykke tid, og efter gode forhandlinger med Frankfurt fik vi chancen for at hente Junior Dina Ebimbe, siger fodbolddirektøren i FC Schalke 04, Youri Mulder.

Fodbolddirektøren mener, at Junior Dina Ebimbe passer perfekt ind i spillestilen i den tyske traditionsklub.

- Vores spillestil stiller krav til et højt niveau af fysik, og Junior har alt, hvad der skal til, siger fodbolddirektøren til Schalkes hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Schalke henter camerounsk landsholdsspiller i Frankfurt
Foto: Abdul Saboor/Reuters/Ritzau Scanpix

Junior Dina Ebimbe er også glad for at skifte til Schalke, hvor han ved, hvad kravene er til ham.

- Det føles godt at være en del af holdet og vende retur til Bundesligaen med Schalke. Ledelsen gjorde et reelt forsøg på at hente mig. Fra vores forhandlinger ved jeg præcis, hvad der er forventet af mig. Jeg er her for at bide mig fast og hjælpe holdet, lyder det fra Junior Dina Ebimbe på Schalkes hjemmeside.

Junior Dina Ebimbe får en kontrakt frem til 30. juni 2028 og kommer til at spille med nummer 29 i Schalke.

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 8. aug 15:00

FRA

vs

HUL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce