Efter tre år hos Schalke 04 vender Yevhen Konoplyanka nu tilbage til Ukraine, hvor han har underskrevet en treårig kontrakt med Shakhtar Donetsk.
Den ukrainske kantspiller opnåede 78 kampe for Bundesliga-klubben, hvor det blev til 13 mål og ni oplæg siden skiftet fra Sevilla.
29-årige Yevhen Konoplyanka har tidligere spillet for Dnipro i hjemlandet, men i de kommende tre år skal han trække i trøjen for de ukrainske mestre fra Shakhtar Donetsk.
Yevhen Konoplyanka står noteret for 82 landskampe for Ukraine, hvor han har scoret 21 mål.


Shakhtar Donetsk
Schalke 04
Bundesliga
Premier League


































