Uacceptabelt. For mange spillere, der ikke har kunnet sætte sig op til kampe i ligaen og pokalen. Horrible præstationer. Badedyrene skal droppes.
FC Københavns mest inkarnerede fans holder sig ikke tilbage.
Det sker gennem et stort skriv på fangruppen Sektion 12's hjemmeside.
- Det er utopi at tro, at vi vinder det danske mesterskab hvert eneste år. Dén målsætning må vi leve med at gå på kompromis med. At udvise respekt og stolthed over den ære det er at bære vores trøje. Faglig stolthed og professionalisme, både på banen og på ledelsesgangen. Dét er derimod ting, vi aldrig accepterer at gå på kompromis med.
- I denne sæson har vi været vidne til et utal af spillere, som ikke har kunne sætte sig op til kampe i ligaen og pokalen, men sagtens har kunnet, når Champions League-hymnen har lydt. Det er en skændsel. Aldrig har vi haft en dyrere trup og stab. Aldrig har F.C. København tjent flere penge.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Til trods for dette har vi måtte være vidne til en trup med åbenlyse mangler, og sjældent har vi set så mange horrible præstationer, der hvor det betyder allermest. Aldrig før har et FC København-hold fået den opbakning sæsonen igennem, som tilfældet er med det nuværende hold. Takken blev, at man kun gad, da spotlyset ramte. Det vil vi ikke finde os i, lyder det blandt andre i opslaget fra nogle af FCK's mest inkarnerede fans.
Herefter opfordrer gruppen til, at traditionen med badedyr i Parken droppes, selv om det har været en tradition i årevis.
- Søndag burde have været en glædens dag, hvor vi traditionen tro ønskede spillere og stab god sommerferie. En sommerferie de i stedet valgte at tage forskud på. Derfor opfordrer vi ALLE til at droppe badedyr på søndag. Hyldest er ikke noget, man tager for givet i FC København – det skal man gøre sig fortjent til.
- Når alt dette er sagt, opfordrer vi selvfølgelig alle til at komme på stadion søndag. Som det har været tilfældet hele sæsonen, står vi der igen for klubben og byen. Hellere tabe med F.C. København end vinde mesterskabet med GFH.
Op til fansene
Bold har tidligere onsdag været i kontakt med FCK, der oplyste, at det var op til fansene selv at bestemme, om der skulle medbringes badedyr.
- Det er op til fansene selv, om de ønsker det eller ej. Vi respekterer begge valg, og begge dele er okay med os, lød det fra kommunikationschef i FC København, Jes Mortensen, i en sms.
Læs mere om det her.
FC København har som minimum brug for et uafgjort resultat mod FC Nordsjælland på søndag for at sikre sig tredjepladsen i Superligaen, der giver adgang til en playoffkamp mod syvendepladsen.
Vinderen af det opgør sikrer sig en plads i Conference League-kvalifikationen.
Bør FCK's fans droppe badedyr i Parken på søndag?
14.701 stemmer
Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga






































