Selv om VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico aktuelt er på sit højeste lige nu, sker der ting og sager i kulissen som kan få stor betydning for dansk fodbold i fremtiden.
For FIFA har besluttet en markant ændring i forhold til de nuværende regler.
Fra 1. januar 2027 skal spillere have andel i transfersummer, hvis de årligt tjener mindre end 150.000 euro (1,12 mio. kr.) og samtidig gennemfører et internationalt klubskifte.
Og det kan få betydning for en række spillere, der befinder sig i de mindre danske klubber, hvis de sælges til udlandet.
Fra 1. januar vil de spillere være berettiget til at modtage op til fem procent af transfersummen mellem de involverede klubber. Det er en procentsats, der også kan ende på 2 ½ alt efter forhandling.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et tænkt og realistisk eksempel på en spiller fra den nederste del af Superligaen. Han tjener 75.000 kr. om måneden og bliver solgt for 10 mio. kr.
Det betyder med de nye regler, at han skal have fem procent (500.000 kr.) af den samlede transfersum på 10 mio. kr.

Spillere kan også ende med at modtage mindre end dem omtalte fem procent, som er et maksimum, FIFA har fastsat.
Man kan diskutere, hvor stor betydning regelændringen får. For allerede i dag eksisterer der aftaler, hvor spillere har videresalgsprocenter i en kontrakt.
Man kan sige, at de nye regler FIFA indfører, ikke umiddelbart får den store betydning, fordi der ikke kommer flere penge i systemet.
Hvis en spiller skal have andel i en transfersum fra den sælgende klub, vil klubben kræve et større salgsbeløb for spilleren.
Samtidig vil den købende klub sikre sig, at spilleren får et lavere signon-beløb, fordi han allerede har fået andel i transfersummen i forhold til de nye regler.
FIFA indfører også en anden markant ændring. Den internationale fodboldorganisation vil tillade klubber at indgå femårige kontrakter med spillere fra det fyldte 15 år. Det er vel at mærke kun spillere, som i forvejen er i den pågældende klub.
Sagt på en anden måde. En 15-årig, der skifter klub, kan ikke få en femårig aftale. Kontraktlængden på fem år skal kun være gældende for eksisterende spillere i den nuværende klub.
Det kan du læse meget mere om lige her

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
FC København
OB
Silkeborg IF
Sønderjyske
Brøndby IF
AC Horsens
Lyngby Boldklub
FC Nordsjælland
Randers FC
Viborg FF
3F Superliga




































