Der blev slået britisk transferrekord, da Alexander Isak i sommer blev solgt fra Newcastle til Liverpool.
Forventningerne til svenskeren har selvsagt været store, men indtil videre har det ikke været helt oppe at ringe.
Isak skulle bruge lidt tid på at komme i form, mens han efterfølgende har haltet sammen med resten af Liverpool-mandskabet.
Isak fik dog hul på Premier League-målbylden i sidste weekend, men det siger samtidig sig selv, at han havde forventet mere af sig selv.
- Det har selvfølgelig ikke været let – hverken for mig personligt eller for os som hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har ikke haft de bedste resultater på det seneste, og selvfølgelig forventer jeg også mere af mig selv. Det er ret tydeligt.
- Men jeg prøver at forblive positiv, og det gør vi også som hold. Det er en virkelig god gruppe. Vi ser fremad og forsøger at gøre det bedre som hold.
- Jeg forventer selvfølgelig at præstere meget bedre. Det gør jeg altid; selv når jeg gør det rigtig godt, vil jeg stadig mere, siger han til Sky Sports.
Isak kostede angiveligt lidt over en millard kroner for Liverpool, der har papir på svenskeren frem til sommeren 2031.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Liverpool
Premier League





































