2. Division -Sen straffescoring reddede Brønshøj
2019-03-16 16:54:37
Foto: Brønshøj Boldklub

Sen straffescoring reddede Brønshøj

Brønshøj besejrede Vanløse 2-1 efter et sent straffespark i 2. divisions pulje 2. Slagelse B&I vandt 2-1 over B.93 i samme pulje.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 18. runde

FT

BRØ

2 - 1

VAN

34'
10
Oscar Buch
Mål
60'
11
Oskar Georg Høybye
Mål
87'
21
Mads Rønne
Mål på straffe
90'
21
Mads Rønne
To gule kort

Tidligere lørdag snublede topholdet Middelfart i 2. divisions pulje 2, og det skulle forfølgerne fra Brønshøj forsøge at udnytte, da Vanløse kom på besøg.

Hvepsene havde inden kampen fire point op til førstepladsen, og tre point mod fjerdepladsen fra Vanløse ville sende dem tæt på en plads som nummer 1.

De 840 tilskuere kunne se hjemmeholdet bringe sig i front efter 34 minutters spil. Mads Rønne sendte et hovedstød på overliggeren, og Oscar Buch var efterfølgende over riposten, hvor han sendte sin sæsonscoring nummer ti i kassen.

Føringen holdt dog ikke ved, og efter en times spil blev der bragt balance i regnskabet. En bold blev lagt tilbage i feltet til Vanløses Oskar Høybye, der med venstre ben sendte bolden i mål helt ude ved fjerneste stolpe.

Det lignende længe en pointdeling, men fem minutter før tid fik Brønshøj straffespark. Det udnyttede Mads Rønne til at gøre det til 2-1. I de døende sekunder fik samme Rønne rødt kort for at sparke bolden væk, men det ændrede ikke på 2-1-resultatet.

Brønshøj er efter sejren ét point efter Middelfart på førstepladsen. Vanløse indtager fjerdepladsen med otte point op til topholdet.

Andetsteds i puljen havde Slagelse B&I besøg af B.93. De to hold lå inden kampen á point som henholdsvis nummer otte og ni, og tre point ville sende det vindende mandskab op på lige så mange point som femtepladsen Hellerup.
 
Den kamp vandt hjemmeholddet 2-1. Patrick Andersen gjorde det til 1-0 allerede efter seks minutter, mens Christoffer Thrane en halv time senere udbyggede føringen.

Med seks minutter igen sikrede Emil Nielsen noget spænding for udeholdet, da han scorede på et straffespark, men det blev ved spændingen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 18. runde

FT

BRØ

2 - 1

VAN

34'
10
Oscar Buch
Mål
60'
11
Oskar Georg Høybye
Mål
87'
21
Mads Rønne
Mål på straffe
90'
21
Mads Rønne
To gule kort
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce