2022-01-11 16:46:24

SIF har jagtet Thomsen: Giver ikke mening nu

Silkeborg har før været interesseret i Nicolaj Thomsen, men det er ikke aktuelt at skrive med den ledige midtbanespiller nu, fortæller sportschef Jesper Stüker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

SIF

0 - 0

RAU

Nicolaj Thomsen er kontraktfri, efter hans aftale i norske Vålerenga udløb ved årsskiftet, og han holder sig i disse dage i gang i Silkeborg.

Thomsen kender Silkeborg-træner Kent Nielsen særdeles godt fra AaB, og det er årsagen til, at den 28-årige midtbanespiller har fået lov at træne med i Søhøjlandet.

En Silkeborg-kontrakt til Nicolaj Thomsen er ikke et tema, fastslår sportschef Jesper Stüker.

- Det er en vennetjeneste grundet Kent og Nicolajs fælles fortid. Han manglede et sted at holde sig i gang og gøre sig klar til det næste, han nu skal, og det har vi så givet ham lov til at gøre her hos os. Det er casen i det, siger Stüker til bold.dk.

Så det er ikke aktuelt at skrive kontrakt med ham?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -SIF har jagtet Thomsen: Giver ikke mening nu
Foto: Silkeborg IF

- Det er ikke en prøvetræning, nej. 

Kan du nærmest udelukke det?

- Ja, det kan jeg. I fodbold skal man selvfølgelig aldrig sige aldrig. Det kan være, hvis vi har to skader inde centralt i morgen, som jeg naturligvis ikke håber, at vi har, så kan tingene jo godt blive aktuelle alligevel, hvis Nicolaj gør det rigtig godt her og ikke har noget andet på hånden. 

- Men det er sådan noget, vi er ude i. Der er slet ikke noget planlagt om, at det her er for at se, hvordan han ser ud, og hvis han gør det godt, skal han være her. Det er slet ikke sådan, at aftalen er, understreger Jesper Stüker.

Har været interesseret før

Nicolaj Thomsen viste særligt i AaB, at han besidder en stor motor og gode evner på bolden, hvilket umiddelbart ville passe godt ind i Silkeborg.

Det medgiver Jesper Stüker.

- Jamen helt sikkert, og jeg vil da også sige så meget, at vi har da fulgt Nicolaj og været interesseret i ham tidligere, men vi er et sted nu, hvor vi er rigtig stærkt bemandet lige netop på de positioner. 

- Det er faktisk der, vi har rigtig mange spillere. Vi er rigtig godt dækket ind på lige netop de positioner, så derfor giver det ikke rigtig mening, siger Jesper Stüker til bold.dk.

Sportschefen nævner i den forbindelse Robert Gojani, Stefan Thordarson, Anders Klynge og Andreas Oggesen.

Nicolaj Thomsen forlod AaB til fordel for franske Nantes i 2016. Et halvt år senere gik turen til FC København, som nordjyden forlod i sommer for at skrive en kort kontrakt med Vålerenga, der altså ikke blev forlænget.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

SIF

0 - 0

RAU

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce