Silkeborg IF er på en svær mission torsdag, når klubben gæster Jagiellonia i Polen i Conference League-kvalifikationen.
Danskerne tabte 1-0 i det første opgør mod polakkerne.
Forud for kampen har Silkeborg IF sendt en advarsel til de fans, der tager turen til Polen for at se kampen.
- Rejser man som SIF-fan med til returkampen anbefales det på det kraftigste at tage forbehold mens man færdes i byen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke vel set, at man færdes i byen med SIF-trøjer eller andet SIF merchandise. Man bør holde sig fra steder for Jagiellonia Białystoks egne fans, dette er specifikt Jaga Pizza & Bistro og Gofno Pub & Restaurant, lyder det på klubbens hjemmeside.
Jagiellonias fans har tidligere i Conference League-kvalifikationen gjort sig uheldigt bemærket.
Det gjorde de blandt andet i hjemmekampen mod FK Novi Pazar, hvorfor UEFA efterfølgende har straffet den polske klub.
Det kan du læse mere om her.

Silkeborg IF
Bialystok
ECL-kval




































