Den danske offensivspiller Simon Kollerup smidt skifter en tilværelse hos Fram Reykjavik i den næstbedste islandske række ud med en tilværelse i Grindavik, som lige nu ligger på andepladsen i den bedste række.
Det sker med øjeblikkelig virkning, og den 26-årige dansker er meget tilfreds med skiftet.
- Det er klart at foretrække at komme tilbage og spille i den bedste række, så det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, siger Simon Kollerup Smidt til bold.dk
Kantspilleren, som hidtil i sæsonen har spillet 13 kampe og scoret to mål for Fram Reykjavik, har underskrevet en aftale, der løber frem til december 2018.
- Jeg synes, at det er det mest fornuftige. Vi spiller med om de europæiske pladser, og det kunne virkelig være fedt at komme til at spille europæisk fodbold næste år, siger Smidt.
Grindavik spiller søndag topkamp i den bedste islandske række. Modstanderen er Stjarnan, som er på tredjepladsen, men her sidder Smidt over.
- Jeg har karantæne, men jeg er klar i næste weekend, og det glæder jeg mig til, siger kantspilleren.
Simon Smidt har tidligere i sin seniorkarriere spillet i Middelfart, Kolding, norske Fyllingsdalen og islandske IBV Vestmannaeyjar.
nicolai@bold.dk


Fram Reykjavik
Grindavik
Besta Deildin
1. Deild
































