Pione Sisto lignede i sommer en spiller, som var på vej ud af FC Midtjylland.
Forholdet blev dog varmere, og derfor kom Sisto tilbage på holdet, hvor han i august viste storform både nationalt og internationalt.
I efterårets sidste fire kampe fik Sisto kun tyve minutter mod FC Midtjylland, og det er ifølge FCM-direktør Claus Steinlein ikke tilfredsstillende. Hverken for Sisto eller FCM.
- Pione er en spiller, som skal spille. Han skal selvfølgelig ikke sidde på bænken. Han har en god alder, han er et sted i karrieren, hvor han skal spille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når trænerne lige nu vurderer, at han ikke er den rigtige lige nu, så skal han enten bevise sig til januar, ellers skal vi finde en løsning. Det er hverken optimalt for Pione eller os at have så dygtig en spiller på bænken.
- Pione er sin bedste fodboldalder, hvis han ikke kan vise sig frem i FC Midtjylland, så må vi finde et andet sted til ham, udtaler Steinlein efter søndagens opgør mod Randers, hvor Sisto så hele kampen fra bænken.
27-årige Pione Sisto har i denne sæson lavet fem mål og et enkelt oplæg i 20 kampe for FC Midtjylland. Han har kontrakt frem til sommeren 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































