Fredensborg BI -Sjællandsserie-klub henter ex-Hillerød-profil
Foto: Fredensborg BI
2021-01-26 09:16:01
Foto: Fredensborg BI

Sjællandsserie-klub henter ex-Hillerød-profil

Den tidligere Hillerød-profil Tobias Vistisen Andersen skal fremover spille for Sjællandsserie-klubben Fredensborg BI, fortæller han til LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk. 

Nu har den tidligere Hillerød-profil fået fodboldfremtiden på plads.

26-årige Tobias Vistisen Andersen siger til LigaBold.dk, at han skifter til Sjællandsserie-klubben Fredensborg BI. En klub, som han tidligere har spillet i.

- Jeg havde mange tilbud fra forskellige klubber i forskellige rækker, og jeg havde allerede Fredensborg på banen tidligt. Det er min barndomsklub, og jeg har en masse gode kammerater dernede, så det giver klart bedst mening for mig både geografisk og det hele. 

- Det gjorde udfaldet, siger Tobias Vistisen Andersen til LigaBold.dk, der pointerer, at de forskellige tilbud kom fra Danmarksserie-klubber til og med Serie 2-klubber.

Bliver spændende at komme tilbage

Tobias Visitsen Andersen siger, at han var været i løs dialog med Fredensborg i noget tid, men at det først nu er passet ind.

- Dialogen startede, da jeg stoppede i Hillerød. Vi har talt sådan lidt løst sammen igennem de seneste par år, men det har aldrig rigtig passet. Det gør det nu, da jeg gerne vil trappe lidt ned, og holdet lige er et par rækker under (Hillerød, red.).

Den tidligere Hillerød-profil ser frem til at komme tilbage til Fredensborg, hvor han forhåbentlig kan hjælpe holdet til en bedre placering i Sjællandsserien Pulje 1. Holdet er lige nu nummer 11.

- Det bliver spændende at komme tilbage. Nu er holdet lidt længere nede i rækkerne, så jeg håber lidt at kunne hjælpe dem opad, med det som jeg er god til. Jeg håber, at jeg kan bidrage med en masse offensivt til holdet.

Offensivspilleren nåede at være i Hillerød i fem år, og han vil med sin divisionserfaring forsøge at optimere Sjællandsserie-holdet.

- Jeg har prøvet at spille en masse kampe på højt niveau, og dermed fået nogle mere tempo ind i mit spil. Det håber jeg, at jeg kan give videre til drengene nede i Fredensborg, få bygget lidt på og give lidt videre til de unge spillere, siger Tobias Vistisen Andersen til LigaBold.dk.

Lige nu træner Sjællandsserie-klubben ikke grundet forsamlingsforbuddet på fem personer. Tobias Vistisen Andersen nåede at spille 120 kampe med 42 mål og 13 oplæg til følge i Hillerød.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce