Skive IK styrker sig på målmandspositionen.
Torsdag oplyser 2. divisionsklubben, at man har skrevet kontrakt med 19-årige Oliver Bjerregaard, som bliver hentet i Kolding IF.
Den unge målmand har trænet med de seneste uger og har vist sig så flot frem, at det nu er endt ud i en kontrakt.
- Oliver er en ung, ærgerrig målmand, som har vist sig fint frem hos os i en periode, inden vi gik på ferie.
- Vi har derfor besluttet os for at give ham en aftale for hele sæsonen. Vi håber, at Oliver kan udvikle sig her hos os, således han kommer til at give Nicolai Christensen kamp om pladsen som førstemålmand.
- Oliver passer meget godt ind i vores gruppe af spillere, da han har den samme sult og lyst til at blive bedre hele tiden, så vi glæder os til at se, hvor langt han kan komme over indeværende sæson, siger direktør Rasmus Brandhof til klubbens hjemmeside.
Oliver Bjerregaard har en fortid i Silkeborg og AC Horsens, inden turen gik videre til Kolding i vinteren 2024.
Her spillede han på klubbens U19-mandskab og nåede aldrig at få debut på førsteholdet.

Skive IK
Kolding IF
CampoBet 2. division


























