Skotland -Skotland-boss: Har aldrig tvivlet på hinanden
2017-09-03 19:12:01
Foto: Ian MacNicol / Getty Images

Skotland-boss: Har aldrig tvivlet på hinanden

Der er tro på tingene i Skotland, men på trods af en svag start på VM-kvalifikationen har skotterne aldrig tvivlet på hinanden, fortæller træner Gordon Strachan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Skotland lagde ud med en sejr mod Malta i VM-kvalifikationens gruppe F, men siden blev det til uafgjort mod Litauen og 3-0-nederlag til både Slovakiet og England.

Men siden er skotterne kommet tilbage på sporet og har vundet to ud af deres seneste tre kampe. På trods af modgangen har man aldrig tvivlet på hinanden på det skotske hold, fortæller træner Gordon Strachan.

- Troen på tingene er altid kommet fra den gruppe spillere, vi har. Det har udviklet sig over det sidste år af forskellige grunde: selvtillid, skader, folk der spiller bedre og spilleres klubber, der klarer sig bedre, siger Strachan ifølge Sky Sports.

- Men jeg har egentlig aldrig tvivlet på spillerne og de har aldrig tvivlet på hinanden. Vi har hele tiden troet på, at vi ville komme tilbage.

Skotland møder søndag gruppens bundprop Malta. De har fire point op til Slovakiet på andenpladsen.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce