

Skotland sluttede af VM-kvalifikationens pulje F af med et brag, da de hjemme i Glasgow slog Danmark med 2-0.
Skotternes første scoring blev sat ind af Hearts-spilleren John Souttar, der spillede sin blot fjerde landskamp for skotterne, og det var en begejstret målscorer, der gav interview til Sky Sports efter kampen.
- Det er fuldstændig fantastisk, og atmosfæren er helt utrolig lige nu. At jeg er involveret i sådan en kamp... Jeg kan slet ikke beskrive det, fortalte forsvarsspilleren efter kampen.
Målet var Souttars første for landsholdet, og at det skete efter et hjørnespark var ikke tilfældigt.
- Vi har arbejdet på det hjørnespark i løbet af ugen, og heldigvis scorede vi på det. Jeg er bare lykkelig, fortalte Souttar til Sky Sports og sluttede af med en hilsen:
- Min bror Aaron kunne ikke være her i aften, men han har hjulpet mig meget efter min genoptræning, og jeg ved, at han kigger med, så den her er til ham.
Skotland kan nu se frem til playoff-kampe om deltagelse til VM-slutrunden i Qatar i 2022.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FIFA VM
Skotland
Danmark






































