Danmarksserien -Slagelse i problemer: 44-årig målmandstræner kom i aktion
2023-08-22 16:51:16
Foto: Slagelse B&I

Slagelse i problemer: 44-årig målmandstræner kom i aktion

Danmarksserie-klubben Slagelse måtte sende sin målmandstræner Torben Sørensen i aktion mod VB 1968, da førstemålmanden blev skadet under opvarmning. Cheftræner Dani Mujkanovic siger til bold.dk, at 44-årige Sørensen stod flot.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 3. runde

FT

SLA

3 - 4

HMU

En bizar situation opstod inden opgøret mellem Slagelse og VB 1968 i Danmarksserien.

Slagelse havde kun en reelt målmand i truppen i form af 17-årige Mads Persson, men klubbens målmandstræner Torben Sørensen på 44 år endte med at stå kampen.

Cheftræner Dani Mujkanovic fortæller til bold.dk om den mærkværdige situation.

- Der skete desværre det, at vores på nuværende tidspunkt førstekeeper Mads på 17 år brækkede simpelthen fingeren under opvarmning på uheldig vis. Vi stod der, og Mads prøvede at få den tapet lidt op. 

- Han ville gerne forsøge at se, om han kunne noget. Det viste sig ret hurtigt, at han ikke kunne. Da vi ikke havde en reservekeeper, var Topper (Torben Sørensen, red.) vores målmandstræner på holdkortet som reservemålmand. Så måtte vi gå med det, siger Dani Mujkanovic til bold.dk.

Stod en flot kamp
Målmandstræneren endte med at holde rent bur, da opgøret endte 0-0. Mujkanovic har rosende ord at sætte på målmandens præstation.

- Torben stod faktisk en rigtig fin kamp, og han blev faktisk kåret som 'man of the match'. Han havde nogle rigtig fine redninger blandt andet på et frispark fra Andre Riel. Han sparkede den meget flot helt nede i hjørnet ved stolpen.

- Han kom ud i fuld længde og fik vippet den ud til hjørnespark. Topper kom ind og gav noget ro til de unge drenge. Gennemsnitsalderen, inden han trådte ind, var 20,4 år i startopstillingen med to U19-drenge og yderligere to U19-drenge på bænken. 

- Der var ingen spillere over 23 år i starteren. Han kom ind med noget erfaring, og det var brugbart den dag, siger Dani Mujkanovic til bold.dk.

Slagelse står noteret for et point efter de første to kampe i Danmarksserien. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 3. runde

FT

SLA

3 - 4

HMU

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce