Anis Slimane skifter permanent til Norwich.
Det bekræfter klubben mandag aften.
Slimane skiftede i sommer til Norwich fra Sheffield United på en lejeaftale, der inkluderede en købsoption, og den er nu aktiveret.
Den tidligere Brøndby-spiller har fået en aftale frem til sommeren 2028, og det glæder sportsdirektør Ben Knapper:
- Vi har været meget tilfredse med Anis, siden han kom på lån i sommer.
- Han har en god alder, han er faldet godt til, og hans præstationer har været gode.
- Han passer godt ind i den måde, vi gerne vil spille på, og han er en, som vi gerne ville sikre os permanent.
- Han har hurtigt etableret sig som en nøglefigur i vores trup, og vi ser frem til at få ham tilbage så hurtigt som muligt, så han kan hjælpe os med at nå vores mål i fremtiden, siger Ben Knapper ifølge klubbens hjemmeside.
Slimane er i øjeblikket ude med en skade.
Midtbanespilleren står noteret for 18 kampe for Norwich.

Norwich
Championship

































