Arne Slot er kommet i modvind i Liverpool.
Den hollandske manager førte i sin første sæson Merseyside-klubben til et engelsk mesterskab, men i denne sæson har resultaterne haltet.
Senest spillede Liverpool 1-1 hjemme mod Tottenham, hvilket fik hjemmepublikummet på Anfield til at sende buh-råb afsted mod Slot og co.
På pressemødet forud for onsdagens Champions League-opgør mod Galatasaray blev Arne Slot spurgt ind til fansenes utilfredshed.
- Det er aldrig rart, at de er frustrerede, for normalt er fans ikke frustrerede, når man vinder. For det andet fik jeg at vide, da jeg kom hertil, at denne klub er anderledes end andre klubber – de vil støtte en manager i lang tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis det er rigtigt, det du siger (at fansene er ved at blive utålmodige, red.), jeg oplever det ikke sådan, så må jeg have gjort mange ting forkert, og det er aldrig en rar følelse at have, sagde Slot ifølge BBC.
Liverpool-manageren er dog sikker på, at stemningen blandt fansene vil vende, hvis mandskabet bare vinder.
- Men jeg ved også, hvordan fodboldbranchen fungerer - sejre kan ændre meget, og det er det, vi forsøger at opnå onsdag aften, og vi er fuldstændig klar til det, det kan jeg forsikre, slog han fast.
Opgøret mellem Liverpool og Galatasaray fløjtes op onsdag klokken 21.00.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Liverpool
Champions League




































