Søndag går det løs i Superligaen, når Randers FC møder Brøndby IF.
Eller gør det?
Fredag blev rundens første opgør mellem AGF og OB udsat på grund af det voldsomme snevejr, men Brøndby har fredag aften bekræftet, at de forventer, at kampen mod Randers bliver afviklet som planlagt.
Hos Randers har optakten dog været anderledes end normalt. Fredagens træning blev reduceret til en let omgang med fokus på video og taktiske dispositioner – noget, der blev taget med et smil i den kronjyske klub.
– Det var mere hyggeligt og sjovt, end det var brugbart. Men spillerne gav den gas i det, vi kunne lave, og der var smil på læben, fordi det var anderledes. Vi havde også nogle vigtige møder fra morgenen, så der var andre ting, vi kunne få lavet, og det gik egentlig fint, siger cheftræner Rasmus Bertelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Randers FC var senest i aktion den 7. december, hvor der sidst var point på spil.
Derfor er det også en cheftræner, der glæder sig til at tage hul på forårssæsonen.
– Vi glæder os rigtig meget til, at denne kolde pre-season er slut. Gevinsten ligger i turneringskampene, og det er det, vi spiller for. Vi føler, at vi er et godt sted både skadesmæssigt og formmæssigt efter vores træningskampe, siger Rasmus Bertelsen til klubbens hjemmeside.
Opgøret mellem Randers FC og Brøndby IF fløjtes i gang søndag klokken 18.00.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga



































