Søren F glemmer aldrig sit landskampsmål

33-årige Søren Frederiksen er formentlig i gang med sit sidste halve år som fodboldspiller, fordi han må konstatere, at hans opererede akillessene aldrig helt bliver som før. 16 år i dansk topfodbold har sat sine spor, og Viborg-angriberen har så småt indstillet sig på, at hans karriere stopper til nytår, hvor hans nuværende kontrakt med SAS Liga-klubben udløber.

Men Søren Frederiksen har tænkt sig at gøre, hvad han kan, for at yde sit karakteristiske, målfarlige bidrag til Viborgs mandskab i denne sæson.

Hans lange og meriterende karriere havde afstedkommet en lang række spørgsmål til ham som Ugens Profil på bold.dk.
Her er hvad han sagde:

Esben spørger:
Er det sandt, at du blev født udelukkende med det formål at score ufortjente mål imod Brøndby?

- Nej, det tror jeg ikke. Men det er rigtigt, at jeg har scoret mange af mine mål (indtil videre 144 ligamål, hvilket er SAS Liga-rekord, red) imod netop Brøndby. Jeg har også scoret en del imod FCK, men ikke så mange som imod Brøndby. Det hænger nok sammen med, at det er hold, som presser langt fremme på banen, og det passer til den kontra-stil, vi ofte har haft i Viborg.

Morten spørger:
Når du engang stopper din karriere, hvad vil du så tænke tilbage på med størst glæde?

- Jeg vil tænke tilbage på 16 fantastisk gode år som professionel fodboldspiller med masser af oplevelser. Blandt andet to danske mesterskaber, landsholdsdebut på Wembley (marts 1994, 1-0 nederlag, red.), min landskampsscoring imod Wales i Parken foran 36.000 tilskuere (oktober 1998, red.), en masse vigtige mål i SAS Ligaen.

Michael Frederiksen spørger:
Er det rigtigt, at din storebror er en endnu mere målfarlig angriber?

- Nej, det er det ikke. Det er mere i munden, han er målfarlig...

Kim C spørger:
Har ærligt talt aldrig været den store fan af de hold du har repræsenteret... Personligt har du dog en stor stjerne hos mig, med din næsten barnlige jubel når du eller holdet har scoret. Det beviser virkelig, at du spiller fodbold for at have det sjovt - hvilket efterhånden må siges at være en mangelvare på højeste niveau.
Mit spørgsmål til dig er følgende: Hvorfor ikke udlandet? Har der ikke været følere eller bud på dig? Eller er der tale om prioritering fra din side m.h.t. venner, familie m.m.

- Man kan vel sige, at de følere, der var fra udlandet, ikke var attraktive nok for mig. Måske har jeg aldrig været stabil nok over en længere periode. Jeg er ikke en type, der sætter går solo og sætter fire forsvarere af, før jeg scorer. Jeg er afhængig af mine medspillere for at komme til chancer. Og den type spillere er der nok af i udlandet.

Kim N spørger:
Hvilken klub er den største du har fået et tilbud fra?

- Den største, som har givet et reelt tilbud, er vel italienske Ancona på et tidspunkt, hvor de lå til oprykning fra Serie B. Der var også et tilbud fra en israelsk klub i 2001, som der var mange penge i. Men det var alligevel ikke noget, jeg ville flytte hele familien for.

Brian spørger:
Vil bare høre Søren Frederiksen om det er rigtigt, at han fik et tilbud fra
Brøndby for omkring 10-12 år siden?

- Ja, det er rigtigt. Det var i 1992 eller 1993, hvor jeg for nylig var brudt igennem i Viborg. Jeg var ovre at tale med Per Bjerregaard, men der kom ikke noget ud af det. Klubberne kunne ikke rigtig blive enige, og jeg foretrak også selv at blive i Viborg og spille en masse kampe, så jeg kunne udvikle mig. Jeg har også fået tilbud fra FCK. Det var i 1996.

Nichlas spørger:
I hvilken kamp har du brændt din største chance i karrieren?

- Der er jo mange at vælge imellem. Men jeg tror selv, det var på Herfølge Stadion for et par år siden. Jeg blev spillet helt fri foran mål, der var hverken målmand eller noget, og så ville jeg bare sætte foden på og skubbe den ind. Jeg overplacerede og den gik forbi. Men der er nok mange, der er uenige og kan huske en anden afbrænder...

Peter spørger:
Hvilken scoring, af de utallige scoringer du har lavet, husker du bedst?

- Det må være min landskampsmål imod Wales i 1998. At opleve jublen fra 36.000 tilskuere og høre sit navn i højttalerne var bare så stort. Jeg har stadig et billede hængt op herhjemme fra kampen, og jeg har Wales’ trøje nummer fra Mark Hughes, som jeg byttede mig til efter kampen.

Tejs spørger:
Jeg ville gerne spørge Søren Frederiksen, om han er ærgerlig over, at han aldrig rigtig kom til udlandet og tilspillede sig en fast landsholdsplads?

- Jo, jeg ville da gerne have haft mere end seks landskampe, og det er rigtigt, at et eventyr i en udenlandsk klub er det eneste, jeg ligesom mangler i min karriere. Det er i hvert fald ikke, fordi jeg ikke arbejde for det. Men jeg tror simpelthen ikke, jeg var dygtig nok. Jeg manglede lige det sidste. Jeg har stået med billetter til både Southampton og Panathinaikos, da det blev udskudt eller aflyst, fordi de havde fundet en anden eller ville tænke sig om.

Rasmus spørger:
Hvordan er det i din alder at få en så alvorlig skade og vide at det måske var ens sidste kamp på højt plan?

- Der er ingen tvivl om, at det var meget hårdt, da jeg ødelagde min akillessene sidste år. I min alder tager det ekstra lang tid at komme sig over sådan noget, og det har været en sej og hård genoptræning. Jeg ville jo gerne have sluttet karrieren med en masse kampe og en masse mål, så jeg ligesom stoppede på toppen. Men jeg må nøjes med at glæde mig over, at jeg aldrig tidligere i karrieren har haft nogen alvorlige skader, og at jeg i en alder af 33 år trods alt har oplevet det meste af det, man kan opleve som fodboldspiller.

Arne R. spørger:
Jeg har tit tænkt på, om ikke du var lidt skuffet over dit ophold i AaB-trøjen. Havde du ikke forventet mere af din tid i AaB - jeg tænker på - mere ud af dit talent (som vi har set i Viborg), flere landskampe osv.?  
Spørgsmålene er ikke stillet, fordi jeg føler du ikke gjorde det ok, men fordi jeg tror du selv forventede mere.

- Jeg synes faktisk, jeg havde nogle af mine allerbedste år som prof-spiller i tiden i Ålborg. Det er rigtigt, at jeg ikke gik direkte ind på holdet, lige da jeg var kommet til klubben. Der var jo spillere som Jesper Grønkjær og Søren Andersen at konkurrere med på det tidspunkt. Men jeg fik masse oplevelser og lærte en masse af alle de rutinerede spillere, jeg spillede sammen med i AaB-tiden; Ståle Solbakken, Frank Strandli, Jozo Matovac. Og så var jeg med til at vinde mesterskabet i 1999. Så jeg var ikke skuffet.

Erik spørger:
Hvilken træner har gjort det største indtryk på dig og haft den største indflydelse på din karriere?

- Det må være Peter Rudbæk, som sparkede gang i min karriere i 1990, hvor han hev mig op og gav mig chancen i Viborg. Jeg var kun ynglingespiller dengang. Rudbæk troede på mig og lærte mig meget. Men jeg har haft masser af gode trænere; Viggo Jensen, Hans Backe, Bo Johansson, Ove Christensen f. eks., og jeg har aldrig haft en træner, jeg ikke brød mig om eller følte jeg kunne lære noget af.

Thomas spørger:
Hvad mener du om den meningsløse vold som der efter hånden altid er til en topkamp? Jeg er AaBer af hele mit hjerte og kan mindes en kamp i 80erne mellem AaB og KB i Ålborg med langt over 20.000 tilskuere uden at der var noget ballade. Dansk fodbold er blevet noget bedre siden dengang, men vi har så fået
volden med som en sidegevinst, så burde vi ikke spille lidt dårligere og så hygge os i stedet for?

- Det sætter sig også sine spor hos os spillere. Det gør ondt at slå op i avisen efter en stor kamp og læse, at der har været ballade og en del anholdte. Fodboldtilhængere nu til dags går så meget op i deres hold, at nogle bliver fanatiske, ligesom man ser det i andre lande i Europa. Men jeg er ikke sikker på, det hænger sammen med at dansk fodbold er blevet bedre. Det er meget skidt, hvis der bliver sådan et klima på stadion, at de unge mennesker eller store børn ikke tør komme ind og se kampene. Det er vigtigt, at vi får dem med ind på stadion.

Anders spørger:
Jeg vil gerne spørge dig efter, hvordan du har båret dig ad med altid at være så glad og i mine øjne altid ærlig som fodboldspiller? Du plejede i hvert fald ikke at pakke det ind, hvis det var noget lort, som du kom til at lave i en kamp! Der udover er jeg nysgerrig med hensyn til hvad du skal lave, når din kontrakt udløber?

- Jeg synes det er meget vigtigt at være glad og positiv. Her eneste dag er en gave, og man skal huske at sætte pris på de gode ting. Jeg viser min glæde, når jeg er glad. Hvis jeg spiller en mindre god kamp, er jeg ærlig og erkender det, men hvis jeg scorer to mål, vil jeg også have lov at sige, at jeg spillede godt.

- Jeg er for tiden i gang med at diskutere med Viborg FF, hvordan jeg kan blive i klubben efter endt karriere i en anden stilling. Jeg regner med, at vi kommer frem til noget i løbet af 14 dage – det bliver nok som en slags sprællemand, der laver lidt af hvert. Jeg vil gerne bruge noget at tiden på at forsøge at sælge sponsorater og den slags, men jeg håber også at kunne arbejde med de unge spillere, som scout, der finder spillere i de mindre klubber og giver dem chancen for at prøve kræfter med et højere niveau og større oplevelser, eller som en slags rådgiver for unge spillere om deres karriere eller kontrakt.

Jochen spørger:
Tror du at Jakob Glerup kommer til at score sit mål nummer 6 i denne sæson?

- Ja, det er jeg helt sikker på! Men jeg tror ikke, han kommer til at score nummer syv...