Der er kamp om pladserne i AGF.
For Markus Solbakkens vedkommende foregår konkurrencen om spilletiden med folk som Nicolai Poulsen, Kevin Yakob og Kristian Arnstad, og selv om det ikke altid falder ud til nordmandens fordel, nyder han at være i klubben.
Det fortæller han til Bold.
- Alle har gjort det fantastisk, og alle fortjener at spille. Det er svært for Jakob, og det tror jeg, at alle kan forstå, siger Solbakken, der ser positivt på den store konkurrence.
- Det er godt, at der er kamp om pladserne. Det er der nødt til at være, hvis vi vil blive i toppen. Det er positivt, synes jeg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er ikke crazy
AGF topper aktuelt Superligaen, og som runderne går, stiger forhåbningerne om de helt sjove medaljer i Aarhus.
Det er dog ikke stukket af endnu, mener Solbakken.
- Det ved jeg ikke, om man kan mærke, men man kan godt mærke, at folk er glade. Men jeg føler ikke, at det er noget helt crazy.
- Man kan mærke det lidt i byen. Folk kommer hen og giver dig et klap på skulderen og siger nogle gode ting, siger han og fortsætter.
- Du kan selvfølgelig også mærke det til træning, hvor der er god stemning.
Han understreger, at truppen udelukkende fokuserer på at tage en kamp ad gangen.
- Vi har fokus på præstationerne, og hvad vi kan gøre bedre.
- Vi har spillet god fodbold, og vi bliver bedre og bedre. Det er nøglen i det.
- Men vi skal selvfølgelig huske at klappe os selv på skulderen og være glade for, at vi har gjort det godt, siger han.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere

AGF
3F Superliga




































